Medier i hele verden under pres – også i Grønland

Det ser skidt ud for pressefriheden i en række lande. Den bliver truet af dem, der har magten til at beskytte pressefriheden, lige fra stater til politiske kræfter og lovgivere over hele verden.

Truslen kommer fra et stigende antal regeringer og politiske myndigheder, der ikke opfylder deres rolle som garanter for det bedst mulige miljø for journalistik og for offentlighedens ret til at få pålidelige, uafhængige og forskelligartede nyheder og information.

Det skriver Journalister uden Grænser (RSF) i forbindelse med dette års World Press Freedom Index, som er en global undersøgelse af pressefriheden. Det en rangliste, der hvert år bliver lavet af RSF.

Journalister uden Grænser ser et bekymrende fald i støtte og respekt for mediernes autonomi og et øget pres fra stater eller politiske aktører.

Medierne i Grønland, der ikke er med i undersøgelsen, er også under stigende pres. Det fastslår Masaana Egede, administrerende direktør og chefredaktør i Mediehuset Sermitsiaq. 

Presse- og ytringsfrihed

- Ytrings- og pressefriheden er under pres. Forholdet mellem politikerne og pressen er forholdsvist anstrengt, så ja, grønlandske medier er under pres. Først og fremmest fordi rammevilkårene ikke er tidssvarende. Jeg tror, at de enkelte politiske partier har taget stilling til, hvordan de gerne vil håndtere pressen, men ikke hvad medierne skal være for demokratiet og samfundet i landet. Det er vigtigt, at politikerne bør bakke op om rammerne for en sund presse, siger han.

- Hvad kan konsekvenserne blive, når Sermitsiaq eller AG retter skarp kritik af de beslutninger, politikere eller andre magthavere tager?

- I et lille samfund som Grønland er pressen og journalisterne særligt sårbare, fordi vi møder de mennesker, vi skriver om, hver dag. Når vi er rigtigt kritiske, så kan det få konsekvenser.

- Det kan for eksempel være en udfordring for journalister at gå i Brugseni eller Pisiffik, hvor de kan møde dem, de skriver om.

- Det er ikke unormalt, at utilfredse politikere ringer til journalister og mediehuset og skælder ud over artikler. Der er ingen tvivl om, at når politikere ringer og råber over for journalister og til mig som direktør, er det i en rigtig hård tone.

- Hvor ofte sker det?

- Heldigvis ikke så ofte.

- Har du andre eksempler?

- At blive inviteret til kaffemik eller lignende hos familie og venner er en hverdagsting i Grønland. Men er journalister kritiske, risikerer de som eksempel ikke at blive inviteret og det har en social konsekvens for den enkelte, når man bliver fremmedgjort af familie og venner, siger Masaana Egede.

- Har presse- og ytringsfriheden trange vilkår i Grønland?

- Både ja og nej. Vi har jo heldigvis et forholdsvist velfungerende demokrati. Men pressen er ikke prioriteret. Vi har ikke et tidssvarende medieforlig. Rammerne er ikke tidssvarende for de medier, vi bør have, mener han.

Masaana Egede finder, at det er et stort problem at så få bliver uddannet som journalister.

- Den måde politikerne taler til og om journalister - og om journalistik, påvirker jo også folks opfattelse af, om der er prestige i at være journalist. Der har vi dog også selv som medie et kæmpeansvar for at være spændende, attraktive og et sted med udvikling.

- Taler politikerne negativt til og om journalister?

- Min generelle opfattelse er, at politikerne ikke har samme ambitioner, respekt og forståelse for journalistikkens rolle i samfundet. Det har selvfølgelig en negativ effekt. Vi skal selvfølgelig være gode og dygtige og det er ok, at folk er utilfredse med os. Men hvis politikerne talte til og om fiskerne på samme måde, som de gør om journalister, så tror jeg de ville få problemer til næste valg til Inatsisartut, siger han.

Faldende indtægter

Ud over udfordringerne med presse- og ytringsfriheden mener Masaana Egede, at der er andre store udfordringer.

- Både de privatejede og offentligt ejede medier står med de samme udfordringer som resten af verden med faldende indtægter og teknologi, der udvikler sig hurtigt.

- De politiske rammevilkår som de private og offentlige medier har, er meget svære og slet ikke tidssvarende i forhold til den teknologiske udvikling, siger Masaana Egede.