Det
ser skidt ud for pressefriheden i en række lande. Den bliver truet af dem, der
har magten til at beskytte pressefriheden, lige fra stater til politiske
kræfter og lovgivere over hele verden.
Truslen
kommer fra et stigende antal regeringer og politiske myndigheder, der ikke
opfylder deres rolle som garanter for det bedst mulige miljø for journalistik
og for offentlighedens ret til at få pålidelige, uafhængige og forskelligartede
nyheder og information.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Det
ser skidt ud for pressefriheden i en række lande. Den bliver truet af dem, der
har magten til at beskytte pressefriheden, lige fra stater til politiske
kræfter og lovgivere over hele verden.
Truslen
kommer fra et stigende antal regeringer og politiske myndigheder, der ikke
opfylder deres rolle som garanter for det bedst mulige miljø for journalistik
og for offentlighedens ret til at få pålidelige, uafhængige og forskelligartede
nyheder og information.
Det skriver
Journalister uden Grænser (RSF) i forbindelse med dette års World Press Freedom
Index, som er en global undersøgelse af pressefriheden. Det en rangliste, der
hvert år bliver lavet af RSF.
Journalister
uden Grænser ser et bekymrende fald i støtte og respekt for mediernes autonomi
og et øget pres fra stater eller politiske aktører.
Medierne
i Grønland, der ikke er med i undersøgelsen, er også under stigende pres. Det fastslår
Masaana Egede, administrerende direktør og chefredaktør i Mediehuset Sermitsiaq.
Presse-
og ytringsfrihed
- Ytrings-
og pressefriheden er under pres. Forholdet mellem politikerne og pressen er
forholdsvist anstrengt, så ja, grønlandske medier er under pres. Først og
fremmest fordi rammevilkårene ikke er tidssvarende. Jeg tror, at de enkelte
politiske partier har taget stilling til, hvordan de gerne vil håndtere pressen,
men ikke hvad medierne skal være for demokratiet og samfundet i landet. Det er
vigtigt, at politikerne bør bakke op om rammerne for en sund presse, siger han.
- Hvad
kan konsekvenserne blive, når Sermitsiaq eller AG retter skarp kritik af de
beslutninger, politikere eller andre magthavere tager?
- I
et lille samfund som Grønland er pressen og journalisterne særligt sårbare,
fordi vi møder de mennesker, vi skriver om, hver dag. Når vi er rigtigt kritiske,
så kan det få konsekvenser.
- Det
kan for eksempel være en udfordring for journalister at gå i Brugseni eller
Pisiffik, hvor de kan møde dem, de skriver om.
- Det
er ikke unormalt, at utilfredse politikere ringer til journalister og
mediehuset og skælder ud over artikler. Der er ingen tvivl om, at når
politikere ringer og råber over for journalister og til mig som direktør, er
det i en rigtig hård tone.
- Hvor
ofte sker det?
- Heldigvis
ikke så ofte.
- Har
du andre eksempler?
- At
blive inviteret til kaffemik eller lignende hos familie og venner er en
hverdagsting i Grønland. Men er journalister kritiske, risikerer de som
eksempel ikke at blive inviteret og det har en social konsekvens for den
enkelte, når man bliver fremmedgjort af familie og venner, siger Masaana Egede.
- Har
presse- og ytringsfriheden trange vilkår i Grønland?
- Både
ja og nej. Vi har jo heldigvis et forholdsvist velfungerende demokrati. Men
pressen er ikke prioriteret. Vi har ikke et tidssvarende medieforlig. Rammerne
er ikke tidssvarende for de medier, vi bør have, mener han.
Masaana
Egede finder, at det er et stort problem at så få bliver uddannet som
journalister.
- Den
måde politikerne taler til og om journalister - og om journalistik, påvirker jo
også folks opfattelse af, om der er prestige i at være journalist. Der har vi
dog også selv som medie et kæmpeansvar for at være spændende, attraktive og et
sted med udvikling.
- Taler
politikerne negativt til og om journalister?
- Min
generelle opfattelse er, at politikerne ikke har samme ambitioner, respekt og
forståelse for journalistikkens rolle i samfundet. Det har selvfølgelig en
negativ effekt. Vi skal selvfølgelig være gode og dygtige og det er ok, at folk
er utilfredse med os. Men hvis politikerne talte til og om fiskerne på samme
måde, som de gør om journalister, så tror jeg de ville få problemer til næste
valg til Inatsisartut, siger han.
Faldende
indtægter
Ud
over udfordringerne med presse- og ytringsfriheden mener Masaana Egede, at der
er andre store udfordringer.
- Både
de privatejede og offentligt ejede medier står med de samme udfordringer som
resten af verden med faldende indtægter og teknologi, der udvikler sig hurtigt.
- De
politiske rammevilkår som de private og offentlige medier har, er meget svære
og slet ikke tidssvarende i forhold til den teknologiske udvikling, siger Masaana
Egede.