Mediehuset Sermitsiaq ansætter debatvært

Sermitsiaq styrker nu sit indhold på hjemmesiden med relevante og aktuelle debatter med erhvervsfokus. Som en del af denne satsning annoncerer Mediehuset, at Arnaq Nielsen er ansat som debatvært.

- Jeg glæder mig meget til at arbejde med en stærk redaktion og være med til at skabe en platform for relevante debatter, der kan bringe vores samfundsforhold under lup – især i en tid, hvor erhvervslivet og politik er tæt forbundet.
Offentliggjort

Arnaq Nielsen kommer med mange års erfaring som journalist, redaktør og debatvært, fra sin tid hos KNR, hvor hun har dækket valg og politiske emner med stor indsigt og professionalisme.

Hendes dybdegående kendskab til både politiske og erhvervsmæssige forhold gør hende til en ideel person til at stå i spidsen for Sermitsiaqs kommende debatformater.

Med et valgår for døren er det også en kæmpe styrke for Sermitsiaq at få Arnaq Nielsen ind i huset. Hendes erfaring med at dække valg og hendes evne til at bringe forskellige perspektiver på banen vil være en stor gevinst, når vi skal skabe indhold, der engagerer og informerer vores brugere.

- Vi er meget glade for at kunne byde Arnaq velkommen til holdet. Hendes viden, faglighed og energi er hvad vores kommende format har brug for, siger Masaana Egede som er direktør hos Sermitsiaq.

Arnaq Nielsen ser frem til at begynde sit arbejde i Mediehuset Sermitsiaq og udtaler:

- Jeg glæder mig meget til at arbejde med en stærkt redaktion og være med til at skabe en platform for relevante debatter, der kan bringe vores samfundsforhold under lup – især i en tid, hvor erhvervslivet og politik er tæt forbundet.

Med Arnaq Nielsen som debatvært ser Mediehuset Sermitsiaq frem til at kunne tilbyde sine læsere en endnu stærkere og mere engagerende debatplatform.

Powered by Labrador CMS