Medie: Jakob Larsen vil i Folketinget

Trumps udtalelser om at annektere Grønland har sat skub i håndboldtrænerens politiske ambitioner.

Jakob Larsen er tidligere håndboldspiller og har blandt andet deltaget ved tre verdensmesterskaber i håndbold for Grønland. Nu træner han kvindeligaklubben Nykøbing Falster Håndboldklub
Offentliggjort

Til dagligt er han håndboldtræner i Nykøbing Falster, men om alt går godt vil han i fremtiden indtage en plads i Folketinget.

Jakob Larsen, som er født i Maniitsoq og er opvokset i Grønland, er nemlig blevet fynsk folketingskandidat for Radikale Venstre.

Det skriver Fyns Stiftstidende.

Og årsagen skal man finde mod vest. Efter han hørte den amerikanske præsident, Donald Trumps, udtalelser om Grønland, fik han lysten til at gå ind i politik og bygge bro mellem Danmark og Grønland.

Vil kæmpe for hele kongeriget

Også tidligere formand for Naalakkersuisut Múte B. Egedes nytårstale, som blandt andet kredsede om selvstændighed, var en inspirationskilde.

- Mange i Danmark troede, at grønlænderne nu var helt klar til at kappe båndet til Rigsfællesskabet. Det troede Trump også, men sådan forholder det sig jo ikke, siger Jakob Larsen til Fyns Stiftstidende. 

På Facebook skriver han, at nu som folketingskandidat skal kæmpe for at verden igen skal blive et trygt og godt sted at opholde sig. 

- Jeg ser frem til at kæmpe for vores sager på Fyn og ikke mindst i hele kongeriget.

Det næste folketingsvalg skal senest tage sted i oktober 2026. 

Powered by Labrador CMS