INATSISARTUT

Marita Jessen sætter fokus på handicappedes udfordringer

Som følger af at medlem af Inatsisartut, Mariane Paviasen (IA) har orlov frem til juli, fungerer suppleant Marita Jessen (IA) i hendes sted.  Marita Jessen spilder ikke tiden og benytter muligheden for at sætte fokus på de handicappedes forhold i landet.

Fredag den 10. maj blev suppleant Marita Jessen indkaldt til Inatsisartuts forårssamling. Indtil Mariane Paviassen er klar til at passe sit arbejde igen, skal Jessen varetage opgaven. Nu er samlingen overstået, men Jessen benytter § 37-spørgsmål til at sætte fokus på forholdene for de handicappede.
Offentliggjort

Mens der er en ny handicaplov på vej, har Marita Jessen (IA) igennem sine § 37-spørgsmål sat fokus på de handicappedes forhold under den nuværende lovgivning.

De handicappede oplever isolation i hjemmet

Marita Jessen efterlyser konkrete tiltag, eventuelt igennem bekendtgørelser, der kan sikre de handicappedes muligheder for at deltage i arrangementer udenfor støttepersoners arbejdstid, der typisk er sat til at være mellem 08:00-16:00:

- Desværre bliver personer med handicap her i landet hjemme efter kl. 16.00, idet støttepersoner arbejder fra kl. 08.00 til 16.00. Dette forhindrer personer med handicap at mødes med andre, selv om de ønsker at være en del af samfundet.

- Man kan sige, at de bliver forskelsbehandlet af samfundet. Derfor ønsker jeg at få oplyst, om man gennem bekendtgørelsen kan sikre dem nemmere adgang til hjælp. For personer med handicap har ret til at være end del af samfundet, lyder hendes begrundelse.

Handicappede over 18 år er i høj risiko for at leve i ensomhed

En anden ting Marita Jessen efterlyser, er forbedring af forholdene for de handicappede, der på grund af deres handicap må leve adskilt fra deres familier og nærmiljø.

- Man mangler i loven, at personer med handicap, som er over 18 år, og som må flytte til andet bosted, kan modtage støtte til hjembesøg. Der er ligeledes begrænsninger i at kunne yde støtte til personer med handicap, som må flytte efter de er fyldt 18 år.

- Selv om personer med handicap har rettigheder ligesom alle andre, må de leve i ensomhed. Når der ikke rigtigt er noget støtte på deres bosteder, så har de ellers et ønske om at flytte et andet sted hen. På grund af lovgivningsmæssige begrænsninger og manglende midler, så bliver de stavnsbundet. 

- Derfor fremsætter jeg mine spørgsmål, og ønsker om at få oplyst, om der er initiativer i gang for at hjælpe dem i sådanne situationer. For personer med handicap har ligesom alle andre ret til selv at bestemme, hvor de ønsker at bo. Og har ret til at rejse væk. Men økonomi sætter grænser. Og det med at der ingen lovgrundlag er, sætter også grænser.

Poulsen lover klarere regler for bygningsreglementet

De to førnævnte er endnu ikke besvaret af Naalakkersuisut, men det tredje spørgsmål som drejer sig om rullestolsbrugeres muligheder for tilgængelighed i bygninger, og den har Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur, Hans Peter Poulsen (S) svaret på..

Marita Jessen har med henvisning til artikel 9 i FN’s Handicapkonvention om tilgængelighed som lyder: 

"Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger….” 

Jessen påpeger, at der er begrænsninger for, hvor personer med handicap, der benytter rullestole, kan bevæge sig. 

- Inatsisartutlov om byggeri fra 2010 som er revideret i 2023 er desværre ikke tilstrækkelig, for personer med handicap møder begrænsninger. Når de er brugere af rullestole, eller er blinde, så er nye bygninger ikke tilpasset handicappede. 

Hun vil igennem sine spørgsmål gerne have belyst, om der findes brugbare regler, og de bygninger som jf. loven skulle være tilpasset handicappede har mange forhindringer for disse. Hun vil dertil gerne have det gjort klart, om hvem der har ansvaret for hvad, med hensyn til at føre tilsyn om opfyldelse af loven.

Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur, Hans Peter Poulsen (S) lover i sit svar man i forbindelse med det bygningsreglement, der vil blive ibrugtaget i løbet af året, vil sikre tydeliggørelse i kravene om bygningers tilgængelighed med illustrationer, så kravene er lettere at forstå for de byggende og myndighederne.

Powered by Labrador CMS