uvejr

Mange flyvninger bliver aflyst

Air Greenland gennemfører kun få flyvninger tirsdag

Norsaq er ankommet til Kangerlussuaq og flyver først retur til København onsdag
Offentliggjort

Air Greenland meddeler nu, at langt de fleste flyvninger er aflyst tirsdag på grund af det dårlige vejr i Vestgrønland. Kun få flyvninger i Nordgrønland og Sydgrønland bliver gennemført.

Læs: Billeder: Nuuk ramt af storm

Mange strandede passagerer kommer derfor ikke videre tirsdag. Atlantflyveren Norsaq er ankommet til Kangerlussuaq og har først returflyvning onsdag for at få så mange strandede passagerer med som muligt.

Læs: Billeder: Uvejr fører til ulykker

- Selv om vejret måske forbedres væsentligt i løbet af onsdagen, og der så naturligvis kan flyves med alt tilgængeligt materiel, kan det godt tage to-tre dage at 'rydde op efter forsinkelserne og få alle frem, meddeler Air Greenland tirsdag eftermiddag.

Air Greenlands operationsafdeling arbejder på højtryk for at tilrettelægge et indenrigsprogram for onsdag for at få så mange passagerer som muligt frem til deres destinationer.

Powered by Labrador CMS