Mand tilskadekomme efter solouheld – mistanke om spritkørsel

Fredag morgen er 400-vejen midlertidig spærret på grund af færdselsuheld. Afspærringen burde dog betyde større forstyrrelser af trafikken, vurderer politiet.

Offentliggjort

Fredag morgen kl. 05.51 fik Grønlands Politi anmeldelse om et trafikuheld på 400-vejen i Nuuk.

Vagtchef Jeppe Andsager fortæller, at uheldet er sket mellem vejen Sarfaannguit og rundkørslen ved KNR.

Vejstykket er fredag morgen spærret, men politiet forventer at ophæve afspærringen inden for kort tid.

Bilister, der kommer igennem Nuussuaq-tunnellen kan dog stadig svinge til venstre mod bymidten, og derfor forventer vagtchefen, at morgentrafikken kan blive afviklet uden de store forstyrrelser afspærringen til trods.

Jeppe Andsager fortæller videre, at der er tale om et solouheld, og at en 25-årig mand er tilskadekommen men ikke livstruende.

Manden har ramt en lygtepæl med bilen, og politiet har mistanke om, at han har kørt spirituskørsel.

Powered by Labrador CMS