Mand tilbageholdt for drab i Nuuk

En 42-årig mand blev søndag tilbageholdt af kredsretten efter et retsmøde for lukkede døre. Manden er sigtet for manddrab og forsøg på manddrab.

Offentliggjort

En 40-årig kvinde blev natten til søndag fundet død i Nuuk, efter at hun var blev stukket med en kniv.

Kvindens 15-årige datter blev også udsat for knivstik men overlevede. Ifølge politiet er hendes tilstand stabil.

En 42-årig mand blev tidligt søndag morgen anholdt og sigtet for at stå bag forbrydelsen, og senere på dagen bestemte Sermersooq Kredsret, at manden skulle tilbageholdes i 25 dage.

Det oplyser politiet til Sermitsiaq.AG.

Det er ikke muligt at få oplyst, hvordan manden forholder sig til sigtelserne eller de nærmere omstændigheder omkring drabet, da retsmødet blev holdt for lukkede døre:

- Under grundlovsforhøret blev der af hensyn til sagens videre efterforskning begæret dørlukning. Derfor kan politiet ikke oplyse, hvilke oplysninger, der kom frem under selve retsmødet, skriver politiet i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Når der sker dørlukning, må kun dem, der har med sagen at gøre være til stede, og det, der bliver sagt i retten, må ikke refereres offentligt.

- Sagen vil fortsat blive efterforsket, og politiet ikke har yderligere kommentarer for nuværende, skriver Grønlands Politi.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS