Mand savnes: Borgere opfordres til at kigge i udhuse og både

En 32-årig mand er meldt savnet i Nuuk. Han er ikke set siden 7. december. Nu opfordrer politiet borgerne til at kigge i skure og både efter manden.

Offentliggjort

Mandag meldte politiet ud til offentligheden, at 32-årige Amos ”Martin” Jonassen er savnet. Han er sidst blevet set af sin familie onsdag 7. december, altså for lidt over en uge siden.

Torsdag oplyser vagtchef Carl Sværd til Sermitsiaq.AG, at manden fortsat er savnet, og vagtchefen kommer i den forbindelse med en opfordring til borgere i Nuuk:

- Vi vil gerne bede folk i Nuuk om, at de lige skal tjekke udhuse, både og lignende, da vi ikke har hørt fra ham, siger Carl Sværd.

Mobilsignal registreret sidst 9. december

Han fortæller videre, at sidste gang signal fra mandens mobiltelefon blev registreret var tilbage den 9. december - hvilket var fredag i sidste uge.

- Hvis man har set ham efter den 9. december, må man meget gerne henvende sig til politiet, siger Carl Sværd.

Ifølge vagtchefen har politiet udelukket, at manden enten er fløjet eller sejlet fra byen i perioden.

Politiet har tidligere oplyst, at den 32-årige sidst er set på havnen i Nuuk, hvor han gik efter en kontrovers med familien.

Mandens beskrivelse er:

  • Mand
  • 32 år
  • Ca. 165 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Rød kasket, sort arbejdstøj, går i gråsorte sko med hvide striber af mærket Salomon.

Politiet kan kontaktes på 70 14 48.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS