Annonce
Mand evakueret til Danmark efter stenskred
En ældre mand i Nuuk er blevet fløjet til Rigshospitalet, efter han blev fastklemt under klippestykker
En ældre mand blev i weekenden ramt af et stenskred på fjeldet Sermitsiaqs sydside.
Annonce
Det oplyser Nuuk Politi, der modtog anmeldelsen lørdag klokken 22.15.
Det fik både brandvæsen, sundhedsvæsen og politi til at rykke ud i brandvæsnets hurtiggående både.
Derefter blev den tilskadekomne evakueret til skadestuen, hvorefter han blev fløjet til Rigshospitalet i Danmark.
Den overflytning skete ifølge Nuuk Politi, fordi manden angiveligt havde brækket ryggen, hoften og ligeledes havde brækket knogler flere steder på benene.