Annonce
Mand dømt for samleje med 14-årig
En mand i 20'erne er blevet idømt 30 dages ubetinget i anstalt for at have haft samleje med en 14-årig pige. Manden har anket dommen.
Sermersooq Kredsret behandlede mandag en sag, hvor en mand var tiltalt for at have haft samleje med en på det tidspunkt 14-årig pige. Tiltalen lød derfor på seksuelt forhold til barn under 15.
Annonce
Ifølge anklageskriftet skulle manden have haft samleje eller andet seksuelt forhold med pigen ikke under 20 gange fra september 2019 til januar 2020 på en adresse i Nuuk.
Den tiltalte var på daværende tidspunkt 22 år.
Grønlands Politi oplyser, at kredsretten fandt manden skuldig i overensstemmelse med den rejste tiltale, og han blev idømt 30 dages ubetinget anstaltsanbringelse, samt tortgodtgørelse på 25.000 kr. til forurettede.
Den tiltalte ankede dommen med det samme, så sagen skal også behandles for landsretten.