Maliina: Her stopper min forståelse

Det har vakt masser af frustration og vrede i kommentarfeltet her på Sermitsiaq.AG og på sociale medier som Facebook og Twitter, efter vi tirsdag aften skrev, at Siumut og Partii Inuit på sigt vil kræve, at der kun må tales grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut.

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Maliina Abelsen er sammen med partifælle Naaja Nathanielsen og Palle Christiansen fra Demokraterne dansktalende ud af de nyvalgte 31 medlemmer til landets lovgivende forsamling.

Redaktionen er faldet over disse ord på Facebook skrevet af Maliina Abelsen, som reflekterer over den nye koalitions sprogpolitik.

Læs "Kun grønlandsk fra talerstolen"

’Kæreste nye koalition

Valgret og valgbarhed hænger sammen. Må man stemme, må man også stille op til valg. Sådan er demokratiet. Men det må jo forstås sådan, at dansksprogede heller ikke må stemme eller stille op fremadrettet? Skal man så til at lave en sprogtest på alle folk. Det her strider mod vores egen Selvstyreaftale og den nordiske sprogkonvention (Den grønlandske Selvstyrekommissions betænkning, marts 2003 side 133 og 134 + Den grønlandsk-danske Selvstyrekommissions betænkning, april 2008 side 82-84) Men det er måske lige meget?

Jeg er dansksproget grønlænder, som gør et hæderligt forsøg på at lære grønlandsk. Jeg er er opvokset i en tid, hvor Siumut sad ved roret. Jeg gik i en dansk klasse, for sådan var systemet. Grønlandsktimerne var mest tegning, for der var mangel på uddannede grønlandsklærere. Jeg har siden forsøgt at lære mig sproget og gør gerne en stor indsats fremadrettet. Det betyder meget for mig. Jeg mærker fremskridt hver dag.

Styrk det grønlandske sprog
Men så stopper min forståelse også. Jeg ønsker ikke at leve i et land, hvor der ikke er plads til mindretal. Jeg ønsker derimod at leve i et land, hvor mindretallets demokratiske rettigheder sikres, uanset hvordan man er mindretal. Jeg ønsker, at fokus skal være på styrkelsen af det grønlandske sprog, og hvordan vi lærer flere folk grønlandsk (og dansk og engelsk) i stedet for at fokusere på, alt det folk ikke kan, og hvordan man fratager folk deres demokratiske rettigheder.

Så lad os løfte niveauet og komme med nogle visioner for, hvordan vi sikrer, at alle lærer grønlandsk (danske og engelsk) i vores folkeskoler. Jeg har tidligere nævnt sommerskoler som en mulighed. Intensive sprogophold kunne have et socialt aspekt med børn på tværs af klasser og regioner.

Mine børn går i daginstitution og folkeskole i Nuuk. Der er intet, jeg hellere vil, end at de lærer grønlandsk, men jeg er ikke stærk nok til selv at lære dem sproget. Derfor mener jeg, at vores sprogpolitik er en samfundsopgave, som rækker meget længere end bare at kræve. Fortæl mig hvordan - kom med løsninger. Mine børn taler mest dansk, og jeg bekymrer for, om de vil havne i samme situation som mig, ligesom enkeltsprogede grønlandske forældre måske bekymrer sig om, at deres børn ikke lærer flere sprog.

Las os komme videre
Så i stedet for at mene, at mine børn ikke skal have samme demokratiske rettigheder som alle andre grønlændere, hvis de ikke bliver perfekt dobbeltsprogede, så lad os fokusere på styrkelsen af det grønlandske sprog, så alle børn får sprogene med.

Lad os komme videre og snakke om hvordan! Jeg går gerne forrest med debat om, hvordan vi kommer videre end bare at kræve og pege fingre. Lad os styrke positiv energi omkring det grønlandske sprog (og sprog generelt) og ikke bruge forbud og indskrænkelse. Lad os samtidig se styrken i mangfoldighed i at være forskellig og troen på at alle mennesker har demokratiske rettigheder.

Mange hilsner Maliina’

Hvad mener du om Maliina Abelsens ord og opfordringer?