fiskeri

Makrel-politikken er slået fejl

- Alle aktører har ikke været lige seriøse, erkender Naalakkersuisut

– Makrel-fiskeriet har kun i ret begrænset omfang givet øget beskæftigelse og kapacitetsudvikling i Grønland, og brugen af udenlandske fartøjer med udenlandsk besætning skaber kun i begrænset omfang øget værditilvækst og skatteindtægter, konstaterer Randi Vestergaard Evaldsen
Offentliggjort

Naalakkersuisuts skiftende medlemmer for fiskeri, fangst og landbrug siden 2013 har haft den klare politik, at grønlandske virksomheder, som i dag ikke råder over eget fartøj, også skal deltage i makrelfiskeriet ved Østgrønland.

Derfor er en betydelig del af den samlede makrelkvote blevet tildelt mindre selskaber, som har indchartret udenlandske fartøjer til at fiske deres kvote.

Læs: Makrellerne i Nordatlanten bliver overfisket

Alt for mange aktører
I år drejer det sig om 30.000 tons makrel til seks selskaber, som blev fundet ved en lodtrækning blandt 12 ansøgere den 31. maj.(Resten af kvoten er fordelt med 35.000 tons, som grønlandske rederier fisker med egne fartøjer, og 20.000 tons, som de selvsamme rederier kan fiske ved hjælp af indchartrede fartøjer).

Naalakkersuisuts tanke er, at kvote-tildelingen skal polstre de små virksomheder, så de får økonomisk styrke til at investere i deres eget fartøj.

Læs: Makrelfiskeriet er bedre end sidste år

Problemet er blot, at de mange selskaber, som hidtil har deltaget i makrel-fiskeriet 'pr. stedfortræder' ikke har investeret gevinsten i fartøjer, som kan deltage i makrel-fiskeriet.

– Det pelagiske fiskeri i Østgrønland har i de senere år været præget af, at der har været for mange aktører, sagde Naalakkersuisuts daværende medlem for fiskeri, fangst og landbrug Karl-Kristians Kruse (S) i marts, da betingelserne for at deltage i årets makrel-fiskeri blev fastlagt.

Læs: Makrelfiskeriet under pres

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS