Maja har ADHD: Der er mangel på forståelse

Det er en solrig sommerdag i Tasiilaq. Året er 2014. Byen skal for første gang afholde et halvmaratonløb. Deltagerne til løbet står klar med deres løbesko og sportstøj. Hele byen ved hvad der sker. Om 15 minutter starter løbet. Maja Pápe er hjemme hos sin forældre. Hun har det lidt svært ved at være stille. Lige pludselig – ud af det blå– beslutter hun sig for at hun vil være med. Maja skubber tanken om at hun ikke har trænet til maraton til side og henter sine nye salomonsko. Hun er urokkelig. Maja skal med til løbet. Med ti centimeterlange blister når hun i mål som nummer to.

Maja har senere fundet ud af at det skyldtes ADHD, at hun mange gange har nemt til at handle, inden hun når at tænke sig om. At hun uovervejet tager store chancer.

ADHD er kendetegnet ved opmærksomhedsproblemer, hyperaktivitet og impulsiv adfærd. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Når man har ADHD, flyver tankerne rundt, og det er svært at holde fokus. Man bliver nemt forstyrret og kan let komme til at gøre noget andet end det, man egentlig skal. Det kan også føre til farlige situationer, hvor man uovervejet tager store chancer. For unge, som har ADHD, kan det for eksempel ses ved, at man kører alt for hurtigt, eksperimenterer med rusmidler eller kommer ud i kriminalitet.

Meget alene

Maja Pápe, der kommer fra Tasiilaq er i dag 40 år gammel. Hun har to børn og er kontorfuldmægtig. Hun har boet i Nuuk i fire år. Hendes barndom i Østgrønlands Tasiilaq bød på motion, videospil og meget udeliv.

- Når jeg tænker tilbage på min barndom kan jeg godt se, at jeg allerede dengang havde symptomer på ADHD, fortæller Maja Pápe.

En lille tåre triller stille ned på hendes kind.

- Det er ikke så tit jeg snakker om min barndom på den måde, undskylder hun og tørrer sin våde kind.

Det er åbenlyst hun havde brug for at italesætte noget.

- Jeg var meget alene. Vi er en søskendeflok på fem og jeg har rigtig mange fætre og kusiner. De var meget tætte, og jeg var næsten altid alene. Jeg følte, at jeg ikke hørte til, fortæller hun.

Maja Pápe vidste godt hun reagerede og tænkte anderledes lige siden hun var barn. For eksempel når hun så film eller spillede videospil.

- Jeg var hurtig til at ’læse’ noget og kunne finde ud af hurtigt, hvordan jeg kan vinde en spil eller gætte rigtigt på, hvad der sker i en film. Mine sanser har altid været stærke, fortæller hun.

Symptomer på ADHD viser sig ofte først i 5-6-årsalderen. Først herefter har man ordentlig mulighed for at undersøge, om barnets vanskeligheder skyldes ADHD. Hos cirka halvdelen af børn og unge med ADHD fortsætter den ind i voksenlivet, men symptomerne bliver som regel mildere. Børn med ADHD er ofte urolige og er tit i gang med flere ting på én gang og ofte i et højt tempo. Det kan virke generende for andre og føre til skældud eller konflikter. Især hvis andre tror, at man opfører sig sådan med vilje.

Fire af hver farve

Maja sidder på sin sofa og er i gang med at spise M&M’s. Hun tager en håndfuld af de farverige chokoladepastiller og kigger ned på dem. Hun SKAL have en af hver farve.

- Af en eller anden grund skal jeg spise lige så mange af hver farve. Hvis jeg spiser en af en farve, skal jeg også spise en af de andre farver. Eller når jeg spiser chips skal jeg have fire chips i hånden, og når jeg skal have mere skal det også være fire. Jeg bruger meget tallet fire, uden at vide hvorfor, fortæller hun.

Maja Pápe har altid undret sig over hvorfor, hun tænker og handler anderledes end alle de andre. Hvorfor hun – syv måneder gravid – bestiger en 700 meter høj fjeld som den allerførste af sine vandrerkammerater, men en periode senere vil tage mange kilo på og trøstespiser.

- Enten overdriver jeg med at træne eller jeg ender med at spise så meget, at jeg tager mange kilo på, siger hun.

Maja Pápe har i flere omgange henvendt sig til det offentlige om sine symptomer og fik at vide hun enten havde angst, depression eller stress.

- Jeg har prøvet piller mod angst, depression og stress. Intet hjalp, husker hun.

- Jeg blev fortalt at jeg sikkert ikke havde et problem, fordi jeg var uddannet og havde børn. At jeg havde det ’sikkert helt fint’, fortsætter Maja Pápe.

Men det blev for meget til sidst. Hun følte sig utilstrækkelig og misforstået. Maja besluttede sig i sidste år for at skrive alt ned på et dokument. Hun skrev om sine symptomer, hvad hun havde oplevet i sin barndom og om sine følelser.

- Det endte med at jeg skrev ti sider. Og der begyndte hele forløbet for alvor i gang i sundhedsvæsnet, siger hun.

I februar dette år blev Maja Pápe diagnosticeret med ADHD.

Medicin

Med den rette støtte og behandling kan langt de fleste mennesker med ADHD fungere i dagligdagen, og de fleste kan komme til at trives både socialt og fagligt. Når man har ADHD, er hjernen hele tiden på overarbejde. Struktur, rutiner og overblik hjælper med at aflaste hjernen. Behandling for ADHD hos børn og unge handler derfor især om, at omgivelserne lærer at forstå ADHD, hjælper barnet til at lære at håndtere vanskelighederne og skaber en struktureret og forudsigelig hverdag. Har man ADHD i svær grad, er det ofte nødvendigt at supplere med medicin. Medicinen hjælper med at holde opmærksomheden rettet mod én ting ad gangen og giver derfor ro til hjernen. Omgivelserne bør tilpasses, så man trives bedre i dem. Maja Pápe er i gang med at indtage medicin for sin diagnose.

- Jeg har prøvet flere forskellige medicin, og vi har endnu ikke fundet ud af hvilke piller, der passer bedst til mig, forklarer hun.

Alt falder på plads

Maja Pápe sidder i en lokale i en af Sanas lokaler. Lægen har lige fortalt hende, at hun har ADHD. Hun føler sig lettet, men hun skammer sig også. Følelsen af ensomhed ophober sig.

- Hvad skal jeg sige til min familie? Bliver diagnosen en forhindring i mit liv? Hvad skal jeg gøre?, tænker Maja og kigger på sygehusets hvide vægge, der virker nærmest kyniske i denne situation. Hun fortæller sin mand med det samme, da hun kom hjem, men der gik flere dage før hun sagde det til sin familie i Tasiilaq.

- Jeg var bange for at fortælle dem om min situation. Men da jeg endelig sagde det, havde jeg det meget bedre, jeg var lettet, De var meget støttende, og det er jeg taknemmelig for, siger Maja Pápe.

Nu starter livet med en diagnose. Og det forandrer alt.

- Det var som om alt faldt på plads. Mine handlinger og reaktioner som barn gav lige pludselig mening, hvor jeg engang for alle fandt en forklaring på, hvorfor jeg var som jeg var som barn, fortæller hun.

Nu prøver Maja Pápe at lære livet at kende med en diagnose og det har også kommet med udfordringer, hvor hun føler at hun bliver misforstået.

- Det er som om, at jeg ’bare’ bruger ADHD som undskyldning og at ingen rigtig tror på mig. Jeg føler tit, at det er mig, der skal tilpasse mig de andre og deres tilværelse, fortæller Maja Pápe, der flere gange har måttet skifte job på grund af mangel på forståelse i en arbejdsplads.

AG var også med til Niina Isaksens foredrag om ADHD og autisme i sidste uge. Det kan du læse mere om i næste avis.