Lufthavn styrker udenrigsanliggender: »Slut med danske barnepiger«

Indvielsen af Nuuks Internationale Lufthavn har sat mange tanker i gang om luftfartens og landets udvikling.

En begejstret tone blev slået an i Nuuk, der med indvielsen markerede, at hovedstaden nu også er hovedporten til Grønland.

I mange af talerne blev lufthavnen fremhævet som en bekræftelse på, at de største anlægsopgaver kan løftes i flok. Men samtidig er forløbet en påmindelse om, at store infrastrukturprojekter altid har potentiale til at udløse store følelser og modstand. På åbningsdagen var de positive toner dominerende, men AG talte også kort med en af de politikere, der i sit tidligere hverv som formand for Naalakkersuisut har spillet en vigtig rolle i processen.

- Om jeg kan huske balladen? Det kan du tro. Meget tydeligt. Det var i 2018, sagde Kim Kielsen.

Buh-råbene

Kielsen mindes de dramatiske døgn, da Naleraq trak sig fra koalitionen med Siumut blandt andet på grund af bekymring over, at det ville skade Grønlands selvstændighedsplan, hvis den danske regering blev medejer af lufthavnene.

Særligt »optrappet« blev situationen med Kielsens ord, da daværende statsminister Lars Løkke-Rasmussen dagen efter ankom til Nuuk med 700 mio. kr. i statsstøtte og lovning om yderligere lån. Løkke og Kim Kielsen blev mødt med buhråb og skældsord fra demonstranter efter overrækkelses-ceremonien i Hans Egedes Hus.

- Du er ikke værdig til at gå i anorak, blev der råbt til Kielsen.

Som gammel politibetjent var han klar til at værne Lars Løkke mod demonstranterne, hvis det skulle blive nødvendigt, men så ophidset var stemningen dog ikke, og der kom ro på gemytterne, da Løkke gik i direkte dialog md de utilfredse fremmødte.

Løkke har næppe heller glemt optrinnet i koloni-havnen, og i Kastrup ved åbningsceremonien forrige torsdag, satte han direkte kurs mod Kielsen for at give ham et kram. De to takkede efterfølgende hinanden i deres taler for samarbejdet om den vitale lufthavnspakke

- Manden med de 700 millioner skal komme herop, sagde Kielsen som afslutning på sin tale og overlod mikrofonen til Løkke.

- Den aftale, der blev indgået mellem Grønland og den danske regering i 2018 viser, hvordan politik kan gøre en forskel, sagde Løkke, som i dag er Danmarks udenrigsminister.

AG har spurgt Naleraqs formand, Pele Broberg, om partiet stadig holder fast i modstanden mod den danske medfinansiering.

- Det er jo en slags småpenge, staten kom med dengang, taget i betragtning at prisen løber op i et betydeligt højere beløb med de tre lufthavne, svarer han.

- Men er det ikke svært at være imod, når begejstringen er så stor blandt borgerne?

- Det er den i Nuuk, men ikke i hele Grønland. Naleraqs synspunkt er stadig, at vi skulle være gået efter en organisk vækst af infrastrukturen i det tempo, som vi selv har råd til – og uden dansk medejerskab og vetoret, svarer Pele Broberg.

Slut med barnepiger

En anden tidligere formand for Naalakkersuisut og Siumut, Lars-Emil Johansen, spillede en rolle i de tidligste stadier af lufthavnsprocessen. Som resten af Nuuk bød han Tuukkaq velkommen forrige torsdag. Han stod på sin altan i Qinngorput, da airbussen lagde an til landing for første gang i den internationale lufthavn.

- Den larmer overraskende lidt. Det er ellers det, der har bekymret nogle, men jeg synes, at den laver mindre støj end propelflyene, siger han.

I 1994 – for 30 år siden – holdt Lars-Emil Johansen åbningstalen i Inatsisartut og slog dengang til lyd for, at tiden var moden til at etablere en international indgangsport i Nuuk.

- Grønland bør have en direkte forbindelse til sin hovedstad. En atlantlufthavn i Nuuk vil være et væsentlig skridt for hele Grønland, sagde Lars-Emil dengang ifølge referatet i AG.

Men helt moden var tiden altså ikke endnu. Selvom Nuuk Kommune året efter (i 1995) nedsatte en arbejdsgruppe, der udgav rapporten »Nuuk Akia Airport«, hvor anlægsudgiften blev beregnet til 421 millioner. Noget mindre end dagsprisen: Det samlede beløb for Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq anslås i dag til at lande på mellem fire og fem milliarder kroner.

Barnepigerne

- Nu er den her så – tre årtier senere – hvordan føles det?

- Jeg opfatter den internationale lufthavn som endnu en vigtig trædesten på vej mod selvstændighed.

- Hvad kommer det til at betyde mentalt for hele landet?

- Vi kommer til at åbne os globalt, når Nuuk kan nås på få timer fra Europa og fra nye direkte USA-ruter. Det må dermed være slut med, at der skal en barnepige med fra Udenrigsministeriet i København, når vores folkevalgte mødes med udenlandske politikere. Efterhånden som der kommer flere direkte ruter til udlandet, vil vi blive forbundet med verdenen på en helt anden måde end i dag. Det vil betyde nye omgangsformer, svarer Lars-Emil Johansen.

- Men det vil også stille større krav til den hjemlige politiske andedam. Der bliver mere udenlandsk bevågenhed. Fremover skal vi kunne forsvare vores beslutninger udadtil. Dermed bliver vi nødt til at højne standarden, og når det sker, kommer vi automatisk til at opleve mere konstruktive politiske debatter herhjemme. Vores samfund skal præsenteres med stolthed overfor udlandet.

- Lufthavnen vil få afgørende betydning for erhvervslivet og dermed den økonomiske vækst, ikke mindst turismen vil vokse. Flere sektorer vil blomstre. Også kulturen og idrætten, svarer Lars-Emil og minder samtidig om, at Rom ikke bygges på én dag:

- Det er nødvendigt at investere i trafiksystemet i Nuuk. Der er for mange smalle veje. En udvidelse af tunnelen vil afhjælpe en del af mylderet, men der skal gøres meget andet, når der pludselig kan komme 800 gæster til byen på en time.