Lovændring skal gøre det muligt at sælge ud af offentligt ejet boliger

Inatsisartut skal på tirsdag den 15. oktober behandle et ændringsforslag til lejer-til-ejerordningen, som fremsættes af Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen (S).

”Med ændringsforslaget tilstræbes det, at kommunernes og selvstyrets administration af ordningen lettes og at en optimal udnyttelse af samfundets midler sikre. Dertil foreslås ændringer der vil forbedre lejernes mulighed for at købe deres offentligejede lejebolig, mens der skabes særlige muligheder for unge førstegangskøbere”, står der i Hans Peter Poulsens forelæggelsesnotat til forslaget.

Forslaget er et led i implementeringen af boligreformen, som har til hensigt, at det offentlige skal eje færrest mulige boliger og som tager udgangspunkterne af en evaluering af finansieringsordningerne på boligområdet.

For at kunne sælge offentligt ejet boliger, skal der laves ændringer i landstingsforordningen om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig og Inatsisartutlov om andelsboliger, hvor hovedpunkterne handler om offentlige pantebreve og ikke omsætningspantebreve, beregning af boligareal, bekræftet byggeregnskab og anvendelse til beboelse.

Samt forslag til ændringer i Inatsisartutlov om boligstøttelån og inatsisartutlov om boligfinansiering.

Uklart hvor mange der skal omdannes til ejerboliger

Selve forslaget har ingen konkrete data over antallet af offentligt ejet boliger, eller detaljer og tidsplaner over, hvilke selvstyreejet eller kommunalejet udlejningsboliger samt i hvilke byer eller bosteder, som vil blive omdannet til ejerboliger eller andelsboliger.

Der er heller ingen økonomiske beregninger på, hvor meget Selvstyret eller kommunerne kan forvente i provenu i forbindelse med salg af ejendomme.

”Det ikke er muligt at estimere størrelsen af kontant provenu, sparede udgifter og mistet kapitalafkast. Det skyldes, at det ikke på forhånd er muligt at estimere, hvor mange udlejningsboliger der vil blive omdannet og ej heller markedsprisen på ejendommene,” står der i bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Men omdannelse til andelsboliger skal ske til en markedsværdi eller minimum 7.000 kroner per kvadratmeter brutto boligareal, hvor overvejende del af overdragelsessummen skal finansieres ved optagelse af lån i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, fremgår det af bemærkninger til forslaget. 

Med omdannelse af udlejningsejendomme til ejerboliger og herefter salg til lejere, sparer det offentlige udgifter til drift og vedligehold. Departement for finanser og ligestilling udgav i 2023 rapporten ”Det nødvendige vedligehold”, der skildrer at der alene i selvstyrejet udlejningsboliger er vedligeholdelsesefterslæb på cirka 3,8 milliarder kroner, der ved maksimal indsats kan blive nedbragt om 10 år.

” Grønlands Selvstyre og kommunalbestyrelsen frigøres samtidig for de forpligtelser til drift og vedligeholdelse, der knytter sig til de enkelte andelsboliger. Indtil andelsboligerne er solgt betaler Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen sædvanligt boligbidrag til andelsboligforeningen af de andelsboliger, som ejes af Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen”, står der i bemærkningerne til forslaget. 

Vil sælge ud på eget initiativ

I ændringsforslaget vil der tilføjes bestemmelser, som vil gøre det muligt for Naalakkersuisut og Kommunalbestyrelsen på eget initiativ at beslutte at omdanne det offentliges udlejningsboliger til andelsboliger, for derefter at sælge dem til eksisterende lejere.

”Ved omdannelsen er Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen forpligtet til at arbejde aktivt for salg af andelsboligerne til de eksisterende lejere og ved lejlighed salg gennem andelsboligforeningen og uden at dette kræver tilslutning fra de beståede lejere”, står der i bemærkningerne til forslaget.

Med de nuværende regler kan kommunalbestyrelsen omdanne udlejningsboliger til andelsboliger, hvis 75 procent af lejerne ønsker at overtage dem som andelsboliger.

” Ved omdannelse af udlejningsboliger til andelsboliger har de beståede lejere ret til at forblive boende som lejer i den omdannede andelsbolig. Lejere kan ikke anvises til en anden udlejningsbolig,” står der i bemærkningerne.

Prisnedslag på op til 30 procent

I Hans Peter Poulsens forelæggelsesnotat fremgår det, at udlejningsboligerne som er omdannet til ejerboliger kan sælges med reduktion af salgsprisen over for de eksisterende lejere. Samt at der kan ske en større procentvis reduktion i salgsprisen i bosteder uden mulighed for realkreditlån.

”Der foreslås en generel reduktion af købesummen på 20 procent som øges til 30 procent i de bosteder, hvor der ikke kan opnås realkreditlån. Med denne ændring vil administrationen af ordningen lettes, mens flere personer, herunder unge uden væsentlig anciennitet, kan opnå nedslag i salgsprisen”, står der i forelæggelsesnotatet.

Naalakkersuisut vil med lovændringen også sikre finansieringsmuligheder i bosteder, hvor det ikke er muligt at opnå en realkreditlån.

”I de bosteder, hvor der ikke kan opnås realkreditfinansiering, indføres en mulighed for at opnå en offentlig lån på 50 procent af salgsprisen, det vil forbedre lejernes mulighed for at gøre en brug af ordningen i de mindre bosteder.”

Med forslaget vil man hjælpe unge under 30 ind på boligmarkedet, unge der køber en omdannet og ledig ejerlejlighed vil kunne opnå et nedslag i prisen og offentlig finansiering på samme vilkår som en lejer, der køber sin egen omdannede udlejningsbolig.