- For mig handler det primært om lønforholdene,
siger Aqqalu Sandgreen.
Det siger han til spørgsmålet om hvorfor han ikke
vil være ansat som folkeskolelærer.
- For mig handler det primært om lønforholdene,
siger Aqqalu Sandgreen.
Det siger han til spørgsmålet om hvorfor han ikke
vil være ansat som folkeskolelærer.
Aqqalu Sandgreen blev uddannet lærer i Grønlands
Seminarium i 2023. Han er 30 år og kommer fra Aasiaat.
Han har aldrig benyttet sin læreruddannelse i en
folkeskole. Det er der nogle forskellige grunde til. Primært handler det om
lønnen.
- Når man tænker på priserne på husleje, mobil- og
internetabonnement og andre udgifter passer lønnen ikke, siger Aqqalu Sandgreen.
Han er uddannet i fagene grønlandsk, idræt og
naturfag.
Under sin uddannelse har Aqqalu Sandgreen arbejdet i
nogle folkeskoler i Nuuk.
- Jeg har prøvet at undervise i en almindelig klasse
med omkring 27 elever. Det var enormt svært at få dem til at følge med. Det er
et kæmpe arbejde og du skal give rigtig meget af dig selv. Det passer heller
ikke til lønnen, mener Aqqalu Sandgreen.
Ifølge overenskomsten mellem lærernes fagforening,
IMAK og Selvstyret, får en nyuddannet folkeskolelærer som ansættes i en
folkeskole, en grundløn på 24.354,37 kr.
Anderledes arbejdsmarked
Aqqalu Sandgreen har ellers drømt om at være lærer,
lige siden han var barn. Som sin bedstefar.
Da han gik på gymnasiet i Aasiaat, var han også vikar
i folkeskolen og elskede det.
- Min bedstefar er uddannet lærer, og jeg var nærmest
altid været sammen med ham. Derfor virkede det naturligt, at jeg også tog
læreruddannelsen, fortæller Aqqalu Sandgreen.
Han elskede Seminaret. Især sammenholdet med sine
medstuderende.
- Men jeg fandt ud af, at forskellen mellem at
være studerende og arbejde som folkeskolelærer er meget stor, fortæller han.
For eksempel mener han, at eleverne er for meget
inde i et klasseværelse.
- Jeg er meget mere for at bruge kroppen, at
bevæge kroppen, mere end at bare sidde foran tavlen, siger han.
Aqqalu Sandgreen er i dag ansat i et hjem for børn og
unge, der er blevet anbragt udenfor hjemmet, Timi Asimi.
- Der har jeg en meget mere passende løn og naturen er
en stor del af mit arbejde, og jeg føler, at undervisningen, der inkluderer
kroppen og bevægelse passer bedre til børnene og mig selv, siger Aqqalu
Sandgreen.
Han drømmer om at arbejde med specialklasserne i
folkeskolerne i fremtiden. Hvornår det kan være, er svært for ham at svare på.