Løkke vil giver flere internationale muligheder til Grønland og Færøerne.

Skiftende færøske landsstyrer har i flere år kritiseret fuldmagtsordningen og vil have den ændret, så Færøerne får større handlemuligheder i udenrigspolitikken.

Fuldtmagtsordningen blev indført i 2005. Den betyder, at Grønland og Færøerne kan indgå forpligtende aftaler på de områder, der er fuldt hjemtaget.

For øvrige områder er det fortsat staten, der skal indgå aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer som FN.

Svaret har været, at det kan ikke lade sige gøre, at udvide ordningen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde så sent som i onsdags i forespørgselsdebatten om rigsfællesskabet, at den gældende fuldmagtsordning ikke kan blive udvidet. Årsagen er, at i statsretlig og folkeretlig forstand er kongeriget et folkeretssubjekt.

Men samtidig ville han gerne komme Grønland og Færøerne i møde for at se, om der alligevel kan findes en løsning.

- Med det afsæt har jeg derfor inviteret til, at vi sætter os sammen og ser på, hvordan vi optimerer handlemulighederne og minimerer konflikterne inden for den gældende juridiske ramme, ligesom vi er parate til sammen at belyse og konkretisere fuldmagtsordningens forudsætninger, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren siger, at han håber det bliver et konkret emne, når han mødes med lagmand Aksel V. Johannesen (J) og landsstyreformand Kim Kielsen (S) på rigsmødet på Bornholm i juni.

-Det er rettidig omhu at få den diskussion i god tid, inden vi potentielt kommer til at stå i en eller anden konflikt, som involverer både Færøerne og Grønland, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Find løsninger i fredstid
I folketingsdebatten opfordrede det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale (J) lagtinget og regeringen til at finde en god løsning på sagen nu, mens forholdet mellem Danmark og Færøerne er godt.

Sjúrður Skaale kritiserede regeringen endnu engang for at fortolke grundloven for stramt, når man siger, at Færøerne og Grønland kan ikke have deres egen stemme i internationale organisationer, hvis Danmark er med. Han mener, at manøvremulighederne er store, når den politiske vilje er til stede.

-Det er vigtigt at man vælger det politiske, pragmatiske spor, som har ført os så langt sammen, i stedet for det juridiske spor, som har skabt konflikter, sagde Sjúrður Skaale.

Stor interesse for folkeafstemning
57 procent af den færøske befolkning siger, at det er vigtigt at Færøerne får egen forfatning. 25 procent siger nej, oplyser det andet færøske folketingsmedlem, Magni Arge (T). Det er resultatet en undersøgelse, som Gallup har lavet for Tjóðveldi (Republikanerne) på Christiansborg.

Den viser, at 89 procent vil deltage i afstemningen 25. april næste år, og 90 procent mener, at det er vigtigt, at færinger selv kan bestemme, om de vil løsrive sig fra Danmark.

-Undersøgelsen viser, at spørgsmålet om en færøsk forfatning har stor interesse hos den færøske befolkning, og det er det rigtige tidspunkt at holde en folkeafstemning. Jeg kan som folketingsmedlem for

Tjóðveldi glæde mig over, at en stort flertal støtter en færøsk forfatning, og at ni ud af ti vælgere vil selv afgøre Færøernes position i fremtiden, siger Magni Arge.

Begge færøske folketingsmedlemmer understreger, at en færøsk forfatning er et identitetsdokument og ikke et løsrivelsesdokument.

For knapt to uger siden viste en undersøgelse fra Gallup, at 60 procent af færinger vil bevare rigsfællesskabet, selv om bloktilskuddet faldt bort.