SYDGRØNLAND

Lokal turismeoperatør hædret med Elia Prisen

Innovation South Greenland har kåret årets Elia Pris. Prisen går til Tasermiut Camp, som fra nytåret har skiftet navn til Local Greenland. Virksomheden drives af Freddy Christensen og Salik Parbst Frederiksen.

Kåringen af Elia-prisen foregik i Kommune Kujalleqs rådhus i Qaqortoq.
Kåringen af Elia-prisen foregik i Kommune Kujalleqs rådhus i Qaqortoq.
Kåringen af Elia-prisen foregik i Kommune Kujalleqs rådhus i Qaqortoq.
Kåringen af Elia-prisen foregik i Kommune Kujalleqs rådhus i Qaqortoq.
Kåringen af Elia-prisen foregik i Kommune Kujalleqs rådhus i Qaqortoq.
Offentliggjort

Tasermiut Camp har formået at imponere lokalbefolkningen samt Innovation South Greenlands bestyrelse med deres innovative tilgang til turismen. Virksomheden bruger kun lokal arbejdskraft og har udviklet et ”mere lokal end det lokale”-koncept, samtidig med at bæredygtighed vægtes højt, lyder det fra Innovation South Greenland i forbindelse med årets Elia Pris kåringen.

De to ildsjæle bag virksomheden har skabt et unikt koncept, der ikke blot styrker turismen i vores region, men også bidrager til bæredygtighed og lokal økonomisk vækst.

-Vi er utrolig stolte over at modtage denne pris. Selvom vi ikke arbejder for at vinde priser, betyder det meget for os, at vores arbejde bliver anerkendt og værdsat. En stor tak skal lyde til vores samarbejdspartnere – uden jeres hjælp var vi ikke nået hertil. Vi vil selvfølgelig også gerne takke vores dedikerede medarbejdere, som hvert år yder en fantastisk indsats for os, siger CEO for Tasermiut Camp, Freddy Christensen.

Tasermiut Camp bliver til Local Greenland

Tasermiut Camp blev startede i 2018, da Freddy og Salik købte tre telte til turister. Siden da er efterspørgslen steget, og virksomheden har nu udvidet med investering i to både.

Fra nytåret har virksomheden skiftet navn til Local Greenland for at imødekomme den stigende efterspørgsel og udvide deres mission om at tilbyde autentiske, lokalt forankrede oplevelser i Sydgrønland.

- Troværdighed er meget vigtig for os. Det er vores gæster som skal vurdere vores arbejde. Troværdigheden steger, når andre omtaler os positivt. Derfor vægter vi højt, at vores indsats bliver anerkendt af dem vi arbejder for, siger Freddy Christensen.

Elia Prisen uddeles hvert år til en virksomhed eller person, der udviser ekstraordinær kreativitet, innovation og engagement i deres erhverv. Bestyrelsen valgte enstemmigt at give prisen til Tasermiut Camp i år som anerkendelse for deres inspirerende arbejde og deres evne til at sætte vores region på landkortet.

Prisen blev overrakt i byrådssalen i Qaqortoq med repræsentanter fra Tasermiut Camp, Innovation South Greenland og Borgmester Stine Egede.

Powered by Labrador CMS