Kvindernes
gennemsnitlige indkomst før skat var på 258.000 i 2023, hvor det for mændene
var 321.000 kroner.
På landsplan lå mændenes indkomst således omtrent 25
procent højere end kvindernes, skriver Grønlands Statistik.
Kvindernes
gennemsnitlige indkomst før skat var på 258.000 i 2023, hvor det for mændene
var 321.000 kroner.
På landsplan lå mændenes indkomst således omtrent 25
procent højere end kvindernes, skriver Grønlands Statistik.
- Desværre er det en tendens, som vi også ser i
Danmark, hvor løngabet er steget
mellem mænd og kvinder. Lønforskel kan i nogen grad begrundes i klassiske
kvindefag og mandefag, hvilket stammer fra en helt åbenbar forskelsbehandling i
Danmark, som skete i 1969 i forbindelse med tjenestemandsreformen, hvor offentlige stillinger blev rangeret
efter om det var klassiske mandefag eller kvindefag, og kvindefagene blev rangeret lønmæssigt
lavere. Den forskel gælder også idag, siger forperson for Grønlands ligestillingsråd, Britta
Keldsen.
Forskellen på mænd og kvinders gennemsnitlige indkomst kan også delvist forklares med, at flere mænd end kvinder er
ledere.
- Så er der jo en del, der forklares med, at der er flere mandlige ledere end
kvindelige - det giver en generel forskel. Men
summa summarum, så er
lønforskellen der alene kan forklares med køn på 7 procent. Og det er tal fra
en Copenhagen Business Schools undersøgelse fra 2022. Vi har ikke tal i
Grønland, og helt generelt mangler vi
data om forskelsbehandling i Grønland, siger Britta Keldsen og opfordrer til
bedre datagrundlag på området, som for
eksempel kan ske ved, at virksomheder skal indrapportere lønoplysninger.
Grønland
endte på sidsteplads
Grønlands
ligestillingsråd vil i deres valgperiode for 2023-2024 sætte fokus på
kønsbaseret vold, ligestilling mellem køn på arbejdsmarkedet, nultolerance mod
diskrimination, og sætte fokus på digitale
krænkelser.
Og løngabet på mænd og kvinder er en indikator på manglende
ligestilling på arbejdsmarkedet, skrev ligestillingsrådet allerede sidste år,
da løngabet var på 23 procent, og rangerede Grønland dårligst med en
sidsteplads i sammenligning med EU-landene.
“Løngabet mellem mænd og kvinder er ikke blot et spørgsmål
om retfærdighed, men det er også en
central indikator for manglende ligestilling på arbejdsmarkedet. Når kvinder
kompenseres mindre end mænd for deres arbejde, afspejler det en ulighed i
værdsættelsen af kvinders kompetencer. Løngabet fastholder således det faktum,
at køn stadig er en afgørende faktor for økonomisk status og livsmuligheder”,
skrev ligestillingsrådet sidste år
i forhold til Grønlands statistiks udgivelse for 2023.
Forudindtaget holdning til kvinder
I arbejdsmarkedet optræder der et synspunkt om, at kvinder ikke er gode til at
forhandle løn, og at det er med til,
at der opstår lønforskel på mænd og kvinder.
– Skrønen
er jo, at det er fordi
kvinder ikke er så gode til at lønforhandle som mænd, altså med andre ord, det
er kvindernes egen skyld, at der er en lønforskel. Det er der bare ingen
evidens for. Kvinder er mindst lige så gode til at forhandle som mænd og også
lige så ambitiøse. Men kvinder bliver mødt anderledes end mænd i en forhandlingssituation,
siger Britta Keldsen og uddyber:
– Mænd
der under forhandlinger er direkte, hvor de fremhæver egne positive sider og kræver mere i løn, vil blive positivt opfattet. Det gælder ikke for kvinder. Kvinder
der er direkte, krævende og opmærksomme på egne positive resultater vil blive
opfattet som aggressive og ubehagelige, Så en leder der møder resultatorienterede, stærke handlekraftige mænd og
kvinder vil opfatte dem forskelligt. Det er der forskellige undersøgelser, der
dokumenterer, siger Britta Keldsen.
Virksomheder kan gøre op med bias
Der findes allerede Ligebehandlings- og Antidiskriminationslovgivning, som gør det ulovligt at give forskel
i løn for det samme arbejde og alene
begrundet i køn eller for eksempel seksuel orientering, etnisk oprindelse eller
politisk anskuelse. Samfundet
kan gøre op med løngabet mellem mænd og kvinder ved at sikre gennemsigtighed for lønfastsættelser i organisationer
og virksomheder, og dette vil være en kulturrevolution, mener ligestillingsforperson.
– Er
vi enige om, at mænd og kvinder er lige
meget værd? Hvis vi er enige
i den præmis, så bør det afspejle sig i din virksomheds eller organisations
lønstruktur. Og gør det ikke det, så skal du måske som leder eller ejer være
lidt nysgerrig på, om der kunne lægge nogle ukendte
bias (forudindtaget holdninger, red.)
til grund, og kan der være det, så ville
det jo være helt igennem fantastisk,
om du rent faktisk gjorde noget ved det. Diskrimination og uligebehandling kan ikke løses alene ved
lovgivning, men kræver en kulturændring, og det kan lovgivning alene være med til at skubbe til, siger Britta Keldsen.
Lønnen falder
når kvinder får børn
– Og så er der jo den evige ømme tå, at kvinders løn rasler ned, når de får børn. Det samme sker ikke for mænd. Det er et
faktum. I Grønland har vi fået en barselsfond, der afhjælper lidt for de privatansatte, men udbetalingsloftet er
desværre ret lavt. Det kunne man måske se på, om det kan sættes lidt op - det vil sænke barriererne for
kvinderne på arbejdsmarkedet, og det vil mindske lønforskellen og måske
motivere flere familier til at dele barslen.
– Hertil kommer så muligheden for at lave øremærket barsel/
forældreorlov - det vil også være med til at opbløde strukturerne. Det vil være
mere fair for kvinderne i forhold til løngab, men mindst lige så vigtigt vil det være mere fair over for fædrene
i forhold til deres tilknytning til børnene, siger Britte Keldsen.
Ligestillingsrådet inviterer interessenter, organisationer
og virksomheder til et workshop mod bias, som netop skal fokusere på
ligetilling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, som holdes i både i Sisimiut
og Nuuk i samarbejde med Dansk Industri og Grønlands Erhverv.
