Levealderen på Island går den forkerte vej

Levealderen på tværs af demografi er fra 2022 til 2023 faldet i Island, viser den seneste opgørelse fra Islands Statistik.

Alderdomshjem, ældre
Offentliggjort

I 2023 var den gennemsnitlige levealder i Island 80,7 år for mænd og 83,8 år for kvinder, hvilket er et lille fald i den forventede levetid fra 2022 til 2023, hvor mænd mistede 0,4 år og kvinder tabte 0,1 år, rapporterer det islandske medie Iceland Review.

Siden 1985 er den forventede levetid steget med næsten seks år for islandske mænd og fire år for kvinder, oplyser mediet.

71 år i Grønland

For to år siden skrev avisen AG om den grønlandske levealder, og her fremgår det, at den forventede levealder i Grønland var 71 år, oplyste Grønlands Statistik dengang. 

Det bragte Grønland ind som nummer 125 på en detaljeret FN-oversigt over levealdre fra forskellige lande. Langt fra færingernes levealder, der dengang var opgjort til 84 år, hvilket bragte landet ind på en tredjeplads på FN-listen.

Af samme FN-liste tilbage i 2022 lå Norge og Island på en delt 5. plads med en levealder på 83 år.

Powered by Labrador CMS