Lektor på Ilisimatusarfik revser forsoningskommissionen

Allerede da daværende formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut nedsatte den såkaldte forsoningskommission, der ifølge kommissionen ’skal igangsætte aktiviteter, der skal afdække kultur- og samfundsmæssige udfordringer i samfundet, der afstedkommer spændingsforhold som følge af den koloniale arv’, var der mange, der havde svært ved at se formålet med forsoningskommissionen.

Nu er der mere kritik rettet mod kommissionen, som mistede et medlem i slutningen af oktober. Denne gang kommer de skarpe ord igen fra Thorkild Kjærgaard, lektor, dr. phil. Ilisimatusarfik.

Danmark har intet at undskylde eller at forsone
- Med nedsættelsen af en forsoningskommission har Grønland gjort sig selv og de grønlandske skatteydere til grin. Det tjener den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt til ære, at hun lige fra den første dag afviste at deltage i denne latterlige og forstemmende grønlandske folkekomedie. Danmark har intet at beklage, intet at undskylde, intet at forsone. Eller som den unge romanaktuelle grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen mere bramfrit udtrykker det: ’Enough of that post-colonial shit’, skriver Thorkild Kjærgaard i et debatindlæg under overskriften ’Forsoningskommissionen - en grønlandsk folkekomedie’ på kamikposten.dk.

Læs: Medlem udtrådt af Forsoningskommissionen

Læs: Historiker: Grønland har aldrig været en koloni

Ifølge Thorkild Kjærgaard, der tidligere har argumenteret for, at Grønland aldrig har været en koloni, blev forsoningskommissionen nedsat, selvom den er ’åbenlys ude af trit med de historiske realiteter’.

- Tværtimod burde Grønland være taknemmelig for, at forhandlingerne i Kiel endte med, at Storbritannien pålagde et modvilligt Danmark at overtage Grønland i stedet for at indlemme øen i det britiske imperium, forklarer Thorkild Kjærgaard.

Grønlandsk trives stadig
- Danmark var i 1814 alt andet end en grådig kolonimagt, som gik efter at få fingrene i Grønland. Men man tog opgaven på sig og løste den på en sådan måde, at Grønland i dag uden konkurrence fremstår som det rigeste, det sundeste og det bedst fungerende samfund i Arktis - og det eneste sted, ikke bare i Arktis, men på hele det amerikanske kontinent, hvor den indfødte befolkning ikke er en trængt minoritet, men folket, kort og godt. Grønland er også det eneste sted på den amerikanske halvkugle, hvor det indfødte sprog ikke er truet, fremhæver Thorkild Kjærgaard.

Læs: Aleqa appellerer til forsoning

- Af de mange hundrede sprog, som fandtes i Den ny Verden, da Columbus gik i land 1492, er grønlandsk det eneste, som trives og har det godt. Der er en rig litteratur på grønlandsk, og det benyttes overalt, både som dagligsprog og som magtens sprog. Det bruges i regeringskontorerne, ligesom det bruges i hjemmene, på gaden, i butikkerne, i kirken, i skolen og i retssalene. Kan man det ikke, har man et problem, skriver historikeren.

Læs hele Thorkild Kjærgaards debatindlæg her