Lektor i økonomi: Profit er helt klart mindre i Ivittuut
Lektor i økonomi og formand for Økonomisk Råd i Færøerne sår tvivl om beregningsmodellen, der er benyttet i forhold til hvor meget Danmark har tjent på kryolitminen i Ivittuut. Det samme har andre professorer gjort.
Kryolitminen i Ivittuut set fra fjorden om sommeren 1940.
Foto: Yoka Donation/Videnskab.dk
En bombe er smidt lige ind i valgkampen til Inatsisartut.
En dokumentar,
der viser at minedriften i Ivittuut med en omsætning på 400 milliarder kroner igennem
årene har fyldt debatten i Grønland og i rigsfællesskabet.
Ligesom formand
for Økonomisk Råd i Grønland Torben M. Andersen, der udtaler i DR’s dokumentar “Grønlands
hvide guld”, udtrykker skepsis om at omsætningen i kryolitminen i Ivittuut kan
danne grundlag for Danmarks indtjening i minen, så mener formand for Økonomisk
Råd i Færøerne, Johnny í Grotinum, at der bør være flere faktorer der spiller
med, når indtjening fra minen skal regnes.
- Min vurdering er på linje med Torben's, at vi er nødt til at kende
ressoureforbruget for at kunne vurdere værdien af kryolitten. Den arbejdskraft
og det kapitalapparat fr Danmark, som blev anvendt til at tage kryolitten op og
fragte den til markedet, har altid en offeromkostning.
- Derfor skal
det ressourceforbrug selvfølgelig trækkes fra omsætningen for at vurdere den
rene ressourcerente, som kryolitten skabte. Og det beløb vil således være
markant lavere end de 400 mia.kr, vurderer Johnny í Grotinum.
Johnny í Grotinum
påpeger, at udgifter til 300 amerikanske militærfolk i krigsårene 1940-1945 dermed
også skulle trækkes fra omsætningen for at komme frem til selve indtjeningen,
altså ressourcerenten fra kryolitminen.
Flere sociale
konsekvenser afdækket
Formand for
Økonomisk Råd i Færøerne har dog også ros til udarbejdelsen af dokumentaren.
I dokumentaren
bliver flere konsekvenser i det daglige liv nemlig beskrivet.
- I forhold
til at dokumentere de virkelige tragiske omkostninger for det grønlandske
samfund af minedriften efter kryolit i Sydgrønland, så synes jeg, at
dokumentaren gør et flot stykke arbejde med at vise, hvordan det påvirkede livet i nabobygderne i form
af faderløse børn og sociale konsekvenser. Det er omkostninger, som er helt
umulige at gøre op i kroner og øre, udtaler Johnny í Grotinum til
Sermitsiaq.