Lektor: Holder Trump sit valgløfte kan det gøre ting meget lettere i Arktis
Spændingsniveauet i Arktis kan både gå op og ned med Donald Trump som ny præsident for USA, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet.
Donald Trump har under valgkampen lovet at samarbejde med både Ukraine og Rusland om at afslutte krigen mellem de to parter. - Vi får det løst meget hurtigt, har Trump sagt om konflikten.Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Onsdag formiddag ligger det fast, at USA's næste præsident bliver Donald Trump.
Trump har en særlig historik i forhold til Grønland, da det vakte opsigt i hele verden, da han i 2019 tilbød at købe Grønland af Danmark. Men hvad er hans planer nu med hensyn til Grønland og Arktis?
Onsdag formiddag ligger det fast, at USA's næste præsident bliver Donald Trump.
Annonce
Trump har en særlig historik i forhold til Grønland, da det vakte opsigt i hele verden, da han i 2019 tilbød at købe Grønland af Danmark. Men hvad er hans planer nu med hensyn til Grønland og Arktis?
Lektor ved Forsvarsakademiet Jon Rahbek-Clemmensen siger, at det er enormt svært at spå om, fordi Donald Trump har vist sig at være en meget uforudsigelig præsident.
Først og fremmest vil en masse lavpraktiske ting i forholdet mellem Grønland og USA efter al sandsynlighed fortsætte helt uanfægtet af, at Trump genindsættes i Det Hvide Hus. Det skyldes, at Grønland fortsat er meget interessant i en geopolitisk sammenhæng og anset som vigtig i beskyttelsen af USA, vurderer Jon Rahbek Clemmensen.
Kan Trump holde fredsløfte?
Men hvis Trump holder sit løfte fra valgkampen om at løse konflikten i Ukraine, kan det få en positiv indvirkning på sikkerhedssituationen i Grønland og resten af Arktis, siger han og understreger, at det er en 'optimistisk læsning' af situationen:
- Hvis Trump formår at løse Ukraine-krigen, formentlig vil det være en dårlig løsning for Ukraine, men i hvert fald kan man forestille sig en normalisering af forholdet til Rusland.
- Det ville i et eller andet omfang sænke spændingen i Arktis. Der vil stadig være konkurrence mellem stormagterne, men spændingsniveauet ville kunne falde. Det er den optimistiske læsning, siger Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet, til Sermitsiaq.
En sænkning af spændingsniveauet kunne føre til genoptagelse af arbejdet i internationale fora med Rusland såsom Arktisk Råd.
Risikovillighed kan trække i modsat retning
Jon Rahbek-Clemmensen understreger, at selv med et lavere spændingsniveau i Arktis vil Trump stadig bidrage med uforudsigelighed, og det i sig selv vil kunne rykke spændingsniveauet i modsat retning:
- Trumps tilgang er præget af en villighed til at løbe risici og sætte hårdt mod hårdt, og det kan være med til at øge spændingsniveauet, siger Jon Rahbek-Clemmensen, der vurderer, at en nyt Trump-administration vil gøre det mere 'interessant' at være grønlandsk diplomat:
- Trump kommer med en stor uforudsigelighed. Måske vil han slå ind på en mere konfrontatorisk kurs overfor eksempelvis Rusland.
- Det vil skabe nogle dilemmaer for Grønland, og det vil være smart at tænke over, hvad man i så fald vil stille op allerede inden disse situationer opstår.
Hvad med købstilbuddet?
I forhold til om Donald Trump vil finde planerne om et købstilbud på Grønland op af skuffen igen er forskeren mere tilbageholden:
- Nogle gange gør Trump ting for at fremstå som en handlekraftig leder fremfor at vurdere det strategiske perspektiv.
- Det kan da godt være, at han ikke har glemt idéen, men jeg tror, det vil være svært at nå hen til en model, der er realistisk. Det vil kræve, at amerikanerne vil løfte en stor udgift, som Danmark løfter i dag.
- Og udgiften skal nok være endnu større, for hvorfor skulle Grønland ellers gå med til det?
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.