DØGNRAPPORT

Lastbil forsøgt stjålet

Natten til mandag forsøgte en dreng at stjæle en lastbil i Nuussuaq.

Grønlands Politi
Offentliggjort

Kl. 03.59 natten til mandag fik Grønlands Politi anmeldelse om forsøg på tyveri af en lastbil i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Vagtchef Jeppe Andsager fortæller, at politiet rykkede ud til stedet:

- Det er formentlig en dreng, der har været inde og køre en mindre tur i lastbilen. Da politiet kommet frem, løber han fra stedet, siger Jeppe Andsager.

En politihund fulgte drengens spor, men hunden mistede færten, inden drengen blev fundet.

Vagtchefen benytter episoden til at komme med en generel opfordring til borgerne om at sikre deres køretøjer ved blandt andet at låse dem og fjerne nøglerne:

- Det er man forpligtet til, lyder det fra vagtchefen.

Powered by Labrador CMS