Langt rækkende droner skal være i Aalborg

– Det har, siden vi indgik den politiske aftale om principperne for Arktis Kapacitetspakke, været meningen, at de langtrækkende droner skal kunne operere ud fra både Grønland og Danmark, idet de skal serviceres i Danmark. Derudover skal dronerne også kunne indsættes i andre dele af verden end Arktis og Nordatlanten.

– Det fremgår helt tydeligt af den aftale, jeg indgik med daværende forsvarsminister i maj 2022, siger naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt i en kommentar til forsvarsminister Troels Lund Poulsens udmelding om, at placeringen af basen for de langt rækkende droner i Danmark bliver i Aalborg.

Uenighed

Det er en aftale, som nu er indgået mellem partierne i forsvarsforliget i Folketinget, men som kritiseres af de grønlandske folketingsmedlemmer Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut og Aaja Chemnitz fra IA i Danmarks Radio samt fra ejer af dronevirksomheden Arctic Unmanned Mads Petersen i Ingeniøren i den forløbne uge.

De mener, at de langt rækkende droner skal have fast base i Kangerlussuaq, så de hurtigt kan sættes ind, hvor der er behov for det i Grønland, og at beskæftigelsen med at servicere dem skal være i Grønland.

Vivian Motzfeldt sig i den forbindelse:

- Jeg har ikke principielle holdninger til, hvordan lokale arbejdspladser genereres eller fordeles geografisk i Danmark. Det er de danske beslutningstageres ansvar at træffe de valg.

- Naalakkersuisut har tilsluttet sig Kapacitetspakke, ligesom vi er inddraget i implementeringen af aftalen, når det vedrører Arktis og Nordatlanten. Yderligere afklaring omkring implementeringen af dronekapaciteten i Grønland vil blive drøftet i forbindelse med kommende forsvarsforligsforhandlinger, siger Vivian Motzfeldt til SermitsiaqAG og fortsætter:

– Den Arktiske Kapacitetspakke, der indeholder en lang række initiativer, skal ses i et helhedsbillede, hvor kapaciteterne supplerer hinanden. Jeg har især fokus på, at styrkelsen af Forsvarets opgaveløsning i Grønland skal gavne vores virksomheder, og at civilbefolkningen i hele landet inddrages så meget som muligt, påpeger naalakkersuisoq.

– Vi er stadig i gang med både de kommende forsvarsforligsforhandlinger og med implementeringen af Arktis Kapacitetspakke, og her fokuserer jeg som sagt på, at løsningerne gavner hele landet - også yderdistrikterne, understreger hun.

Små droner

Videre gør Vivian Motzfeldt opmærksom på, at Arktis Kapacitetspakke også indeholder små droner, der forventeligt skal operere fra de arktiske skibe og spille en rolle i at øge sikkerhed i forbindelse med rednings- og miljøindsatsen i Grønland.

– Den langtrækkende dronekapacitet står med andre ord ikke alene, påpeger hun.

– I kommende forsvarsforligsforhandlinger har jeg fokus på at inddrage vores virksomheders ønsker om at bidrage til blandt andet overvågningsopgaven, hvor både Tusass og Air Greenland har meldt sig på banen med løsningsforslag. Jeg arbejder meget for, at vores virksomheders interesser og kompetencer bliver tilgodeset, understreger hun.

Venter stadig

- Hvornår tror du at disse forhandlinger er slut?

– Vi har været parate med vores synspunkter og fokusområder siden, vi indgik aftale om principperne for Arktis Kapacitetspakke i 2022. Vi har ventet på den danske regering og forligskredsen i Danmark i over to år, men møder er blevet aflyst og udsat på grund af skiftende danske regeringer og den sikkerhedspolitiske udvikling internationalt.

– Verden ændrer sig hele tiden, og det har påvirket forhandlingsforløbet. Men den udvikling, vi har set, understøtter også vores synspunkter om behovet for at styrke vores beredskab og overvågning i hele landet

– Det er for mig en prioritet, at vi snarest muligt når i mål med en delaftale om arktiske initiativer, siger Vivian Motzfeldt.

Leveringstiden på dronerne er fortsat ukendt. Anskaffelsen af militære kapaciteter kan dog forventes at være af længerevarende karakter.