Økonomien er solid og hjulene holdes i gang med et stærkt arbejdsmarked,
lyder det fra Økonomisk Råds 2. halvårs rapport om Grønland, som også har set
på den økonomiske politik, hvor Inatsisartut har vedtaget en ny fiskerilov, som
ifølge rådet er positivt og skaber klarhed for erhvervet, hvor hensigten er
bæredygtigt fiskeri og indførsel af individuelt omsættelige kvoter for
fiskeriet efter krabber og hellefisk.
Men rådet ser også mangler.
Økonomien er solid og hjulene holdes i gang med et stærkt arbejdsmarked,
lyder det fra Økonomisk Råds 2. halvårs rapport om Grønland, som også har set
på den økonomiske politik, hvor Inatsisartut har vedtaget en ny fiskerilov, som
ifølge rådet er positivt og skaber klarhed for erhvervet, hvor hensigten er
bæredygtigt fiskeri og indførsel af individuelt omsættelige kvoter for
fiskeriet efter krabber og hellefisk.
Men rådet ser også mangler.
- Der er masser af implementering
der mangler, før de intentioner i fiskeriloven begynder at omsætte sig, så der
er stadig langt til målet om en flerstrenget økonomi, siger Torben M. Andersen.
Fiskeriet vil dog fortsat være det vigtigste erhverv.
- Fiskeriet vil stadigvæk være det vigtigste erhverv. Der er ikke rigtigt
kommet noget i gang i mineralområdet, og med turismen er vi først ved at tage
de første skridt. Når de nye lufthavne kommer i gang, så skal der opbygges
kapacitet af hotel og så videre, og det vil langsomt, men gradvist komme til at
bidrage til mere i fremtiden. Men der er langt vej til at man kan sige, at
turismen når et niveau, hvor det er en væsentlig samfundsøkonomisk faktor,
siger Torben M. Andersen.
Budgetloven spiller en meget stor rolle
Det økonomiske råd har i en lang række rapporter og analyser vist, at
finanspolitikken ikke er holdbar. Flere ældre og færre arbejdskraft vil presse
udgifterne i den offentlige sektor, som vil vokse betydeligt mere end
indtægterne, og der vil årligt mangle en finansiering på over 1 milliard kroner
i 2030’erne. Derfor skal Inatsisartut i forbindelse med forhandlingerne om
finansloven overholde budgetloven.
- Budgetloven spiller en meget stor rolle, med
udgiftslofter man overholder, som er med til at sikre, at udgifterne ikke
vokser så meget, siger Torben M. Andersen
Skattereformen har modsatrettede effekter
I skattereformen er øget beskæftigelsesfradrag og øget personfradrag det
centrale, hvor hensigten er at fremme arbejdslysten. Reformen til 360 millioner
kroner skal finansieres via forhøjelse af arbejdsmarkedsafgiften, merprovenuet
af emballageafgiften samt overskud fra finansloven.
- I arbejdsudbuddet er det klart at der er nogle, som vil få
skattelettelser og derfor får en højere disponibel indkomst, som vil give mere
efterspørgsel. Men det er ikke det som økonomien har behov for lige nu, for der
er så god gang i økonomien, og derfor er noget modsatrettede retninger i det
her, siger Torben M. Andersen.
Offentlig sektors effektivitet
Naalakkersuisut har gennemført reformerne for at undgå uholdbar økonomi og
sikre vækst og skabe flerstrenget økonomi.
- Der er en lang række ting, som fortsat skal gøres med udgangspunkt i
holdbarheds- og vækstplan 2, før man kan sige, at holdbarhedsproblemet er fuldt
adresseret, siger Torben M. Andersen, og påpeger at der stadig mangler
initiativer til at gøre den offentlige sektor mere effektiv.
- Der er endnu ikke reformtiltag i gang, der i væsentlig grad vil ændre
noget. Mindre arbejdskraft forudsætter, at den offentlige sektor bliver mere
effektiv eller produktiv, men der mangler så meget endnu, at der ligger et
meget stort arbejde foran til at det faktisk sker. Man risikerer at komme i den
situation, hvor borgerne kan opleve, at de ikke får tilfredsstillende
standarder, siger Torben M. Andersen.
