Landets nye fiskerilov så godt som vedtaget

Trods protester og konkrete trusler, blandt andet om lukning af fabrik og tilbagetrækning af investeringer til trawlere, fratagelse af fiskerbåde fra fiskere, der har lånt af selskaber og ikke mindst oppositionens meget højrøstede protester, holder koalitionspartierne fast i at en ny fiskerilov skal vedtages under denne forårssamling. Efter tilpasninger mangler der nu kun en 3. og afgørende behandling før loven er hjemme.

- Det er naturligt at der har været en meget stor debat under hele processen, vi taler om et lovforslag der vil berøre stort set hele samfundet. Det har vi været forberedt på. Men hvad vi ikke har været forberedt på. er at der i forbindelse med processen har været mange udokumenterede og vildledende påstande, specielt igennem de sociale medier, også fra medlemmer af Inatsisartut, hvilket vi har fået tilsendt dokumentationer om.

- Jeg måtte derfor forud for min fremlæggelse af Naalakkersuisuts svarnotat klar og tydelig understrege at det er uansvarligt at sprede sådanne påstande overfor befokningen, og jeg vidste godt at dette kunne give efterdønninger, hvilket det også gjorde, men det var vigtigt for Naalakkersuisut at gøre opmærksom på at der har hersket vildledende og usammenhængende skrækkampagner, eksempelvis påstanden om at vi er på vej til at give vores fiske væk til udenlandske aktører, se blot på § 1 i lovforslaget "de grønlandske fiskeressourcer er det grønlandske samfunds fælles ejendom."

Hvad der skal ske efterfølgende

Naalakkersuisut har imødekommet fiskeri,- fangst og landbrugsudvalgets indstillinger til ændring af lovforslaget, så der er sket justeringer i forhold til den oprindelige lovforslag.

Men arbejdet stopper ikke der, for selve fiskeriloven er en rammelov, og når den bliver vedtaget, skal de tilhørende bekendtgørelser også op til revision.

Fordi der er kommet konkrete trusler fra Polar Seafood om at selskabet inden årets udgang vil fratage fiskere - der igennem lån har forpligtigelser til selskabet - deres både og udstyr, er der nu igangsat en proces med hvordan man kan frigøre fiskerne fra deres bindinger til selskaberne. 

- Inden der gøres nærmere overvejelser om der skal tilbydes sikkerhedsstillelse, finansieringsmuligheder, øgede ESU-midler eller andet, bør der først ske en undersøgelse af det faktiske økonomiske behov. Derfor finder Naalakkersuisut det i første omgang mest hensigtsmæssigt at afvente vedtagelsen af forslag til fiskerilov så man kender grundlaget for yderligere undersøgelser. Den endelige beslutning skal tages sammen med Inatsisartut. Naalakkersuisut vil således følge op på intentionen bag Udvalgets anbefaling og sikre, at der skabes den fornødnes frihed og tryghed blandt de kystnære fiskere, tilkendegav Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (S).

Derudover har især KNAPK klaget over adskillige krav, som de mener ikke er blevet indfriet igennem den kommende fiskerilov, blandt andet spørgsmålet om mindstepriser, udvidelse til 12 sømil fra 3 sømil for det kystnære fiskerisegment.

Så selvom fiskeriloven (med meget stor sandsynlighed) bliver vedtaget, er der en række opgaver som Naalakkersuisut skal igangsætte.

Lige konkurrenceforhold skal sikres

Fiskeri, - fangst og landbrugsudvalget har også forlangt at der på sigt ikke skal være ulige vilkår for det offentligt ejede Royal Greenland og private fiskeriselskaber:

- Udvalget har i forhold til § 32, stk. 3 indstillet, at ”i en given periode med en overgangsfase, skal kvoteandelen for rejefiskeri i Vestgrønland for de statsligt ejede virksomheder gradvist tilpasses fra 33,33 % i takt med, at der indføres nye krav for andre virksomheder”. Naalakkersuisut vil komme med ændringsforslag til dette til 3. behandlingen, tilekdegav Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen.

3. behandlingen af lovforslaget er sat til torsdag den 16. maj.