Landets første demensportal er åbnet

Grønlands første demensportal www.usi.gl er nu åben, det oplyser Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender i en pressemeddelelse.

Offentliggjort

Naalakkersuisut har nu lanceret demensportalen www.usi.gl

Portalen er en ny online vidensplatform, der samler vigtig viden om demens for både demente, pårørende og plejepersonale, det oplyser Naalakkersuisut i pressemeddelelsen.

Portalen er udviklet som en del af Naalakkersuisuts Ældrestrategi.Demens berører flere og flere familier i Grønland, og behovet for viden og redskaber er stort. 

Med  www.usi.gl år alle nu gratis adgang til et bredt udvalg af ressourcer om demens. På portalen finder man blandt andet vejledningsmateriale og viden om symptomer, pleje og strategier til at håndtere hverdagen med demens.

- Demens kan ramme alle familier. Derfor er det vigtigt, at alle får mulighed for at blive bedre til at håndtere og forstå demens. Demens er en sygdom, som er særlig hård for pårørende, og Naalakkersuisut håber, at usi.gl gør det lettere for pårørende og at finde den viden og støtte, de har brug for til at hjælpe dem de holder af.

- Demensportalen er en milepæl for vores arbejde med at styrke pleje og omsorg for ældre. Portalen skal derfor også give fagpersonale viden og redskaber til at håndtere demens i hverdagen ude i kommunerne, siger Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane.

Et højdepunkt på portalen er fem nye kortfilm med Grønlands erfarne demensekspert, Rosemarie Elsner, der har arbejdet med ældre og demens i flere årtier. 

Hun forklarer blandt andet, hvad demens er, hvordan man opdager tidlige tegn, og hvordan man kan støtte demensramte. Rosemarie har rejst i hele Grønland for at undervise plejepersonale og demenskoordinatorer og deler nu sin uvurderlige viden gennem filmene på portalen.

Powered by Labrador CMS