Læserbrev: Hvor er ambitionerne?

Journalistikken i Grønland er røget ud på et sidespor. Journalistikken er i fare.

I år er der slet ingen der er startet på journalistuddannelsen. Hvorfor? Hvor er samfundets vagthunde? Hvor er ambitionerne om at gøre en forskel i det grønlandske mediebillede?

De sidste par år har specielt KNR ansat forskellige personer til at lave journalistik. Personer der ikke er uddannede journalister, men personer der har tv- eller radiotække. Disse personer der er ”taget fra gaden” får lov til at lave debatprogrammer, ungdomsudsendelser med mere. De fleste emner der bliver taget op til debat er spændende og samfundsvigtige.

Problemet er dog den ensidige journalistik eller manglende kritiske journalistik. Det er så uprofessionelt og ødelæggende for journalistikken.

Nogle af udsendelserne kan betegnes som propaganda, hvor man forsøger at påvirke bestemte holdninger.

Et eksempel er det populære program med Mudi Kramer Berthelsen ”Mudi tv”. Et program hvor hun inviterer forskellige personer i studiet for at debattere forskellige emner. Problemet er, at gæsterne får lov til at ytre sig uden at få modspil.

Hvad er formålet med sådanne udsendelser? Er det at skabe en endnu større kløft blandt befolkningen?

God presseetik
Journalister og ”dem der leger journalister” skal opføre sig korrekt. De historier man tager op i medierne skal være korrekte. Som journalist har du pligt til at tjekke informationer og hvis nogen bliver kritiseret i en historie, så skal de have mulighed for at forsvare sig. Men det er som om, at der slet ingen etiske regler er, specielt hos KNR.

Jeg vil på det kraftigste opfordre KNR til at holde kurser for de personer de tager ind fra gaden og som de sætter til at lave journalistik. I det mindste om god presseetik.

Hvilken ambitioner har de grønlandske medier? Skal vi have flere copy/paste-journalister? Showbizness-journalister? Hvor er vi på vej hen? Har medierne slet ikke større ambitioner?