folkeskolen under pres
Lærerne skal debattere folkeskolen
Imak holder repræsentantskabsmøde i Ilulissat mandag og tirsdag. Det helt store samtaleemne er evalueringen af folkeskolen, der har ramt lærerne som en knytnæve. Nu er det tid til at finde løsninger
Evalueringen af folkeskolen er til debat ved Imaks repræsentantskabsmøde på Hotel Arctic i Ilulissat. 35 lærere fra hele Grønland er mødt frem foruden naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen, Kanukokas ledelse, formand for lærerforeningen i Danmark Anders Bondo Christensen og formand for Imak Sivso Dorph.
Ifølge Imaks formand, Sivso Dorph, bliver mandagens møde indledt klokkem 10.00 med velkomst af henholdsvis Imak og naalakkersuisoq for uddannelse, Demokraternes Nivi Olsen. Derefter vil der være såkaldte cafémøder, hvor deltagerne i grupper skal diskutere evalueringen af folkeskolen under forskellige overskrifter såsom undervisning, lederne, skole-hjem-samarbejdet og myndighedsområdet. Løbende vil grupperne skulle aflevere forslag til initiativer.
Læs: Skoledirektør: Sammen kan vi rejse folkeskolen
Læs: Siumut efterlyser flere lærere, skolefeer og socialrådgivere
Store udfordringer for skolen
Tirsdag vil bestyrelsen fremlægge en handleplan for det fremadrettede arbejde.
Store udfordringer for skolen Peter Storgaard er lærer på skolen i Kangaatsiaq. Han underviser i dansk, engelsk og matematik. Han er oprindelig fra Danmark, men har arbejdet i mange år som lærer i Grønland både på østkysten og nu på tredje år på vestkysten. Det er hans første repræsentantskabsmøde, og han ser frem til en god diskussion om evalueringsrapporten konklusioner, der, som han siger, 'har berørt mange lærere på hans skole'.
Læs: Imak: Kommunerne kan ikke løfte folkeskolen
Læs: Tårnhøje dumpeprocenter ryster Nivi Olsen
- Det er sværere at forandre noget, der er går ok. Så derfor er det godt, men også hårdt, at vi nu har en rapport, der sætter ord på det, vi allerinderst inde godt er klar over; At der er store problemer med folkeskolen, og at både kommune, ledere, lærere og forældre har et ansvar for at finde fælles løsninger fremadrettet, siger Peter Storgaard, der udover at være lærer er far til en dreng i 4. klasse og derfor også kan se udfordringerne fra forældrenes side.
- Forældre skal stille større krav til skolen og lærerne. De skal forlange mere og være mere kritiske på deres børns vegne. Og så skal de læse lektier med deres børn hver dag. Dermed også sagt, at eleverne ikke skal lade deres bøger blive på skolen, men tage dem med hjem hver dag, så forældrene kan følge med i skolearbejdet og hjælpe med at pakke tasken, siger Peter Storgaard.