Læge: Medier og forskere skaber frygt og falsk håb

I den seneste uge har den ene overskrift om forskning i sygdom og sundhed afløst den anden i dansk presse:

Blodtrykssænkende medicin kan give hudkræft, skrev blandt andre Politiken. Antabus kan bekæmpe kræft, skrev Videnskab.dk.

Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, ærgrer sig, hver gang den slags forskningsresultater kommer i medierne. Det skriver Videnskab.dk.

- Man gør en masse mennesker bekymrede eller giver dem falske forhåbninger, for som regel er det enkeltstående resultater, der i pressen bliver blæst op til noget, de ikke kan bære ved nærmere eftersyn, siger Anders Beich.

Hver gang medierne skriver den slags historier, vokser køerne i venteværelserne hos de praktiserende læger.

Læs mere på Videnskab.dk: Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning

- I sidste uge var der meget tryk på. Først var der historien om, at blodtrykssænkende medicin kan give hudkræft, derefter kom p-pille-historierne, siger Anders Beich.

Praktiserende læger i klemme
Det er et problem, at forskere udtaler sig til pressen om deres fortolkninger af egne resultater, før de har diskuteret dem internt i lægevidenskabelige kredse, mener Anders Beich.

For når de lægevidenskabelige selskaber og myndigheder ikke har haft tid til at vurdere resultatets tyngde, styrke og værdi og sætte det i sammenhæng med anden forskning, der er lavet på området, før det kommer i pressen, er det svært for lægerne at rådgive patienterne på et oplyst grundlag:

- Som praktiserende læge kommer man i klemme, fordi man skal forholde sig til resultater, der har været ude i pressen, før der har været plads til en uvildig, videnskabelig diskussion af forskningen, siger Anders Beich.

Læs mere på Videnskab.dk: Ro på: Gå ikke til lægen efter antabus, hvis du har kræft

- I dag er kulturen blevet sådan, at forskere taler med journalisterne, før de taler med deres fagfæller. I stigende grad ser vi, at forskere udtaler sig om resultater, der ofte er baseret på registerstudier, hvor de har fundet statistiske sammenhænge, som formidles som årsagssammenhænge, siger Anders Beich.

Hudkræft-historie kørte skævt
Søren Friis, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelses afdeling for Statistik, Bioinformatik og Registre, har både været involveret i det studie, der viste, at blodtrykssænkende medicin kan øge risikoen for hudkræft, og i studiet, der viser, at antabus kan have en effekt på kræft.

Sagen om blodtrykssænkende medicin blev ikke håndteret hensigtsmæssigt, medgiver han.

Læs mere på Videnskab.dk: Hyppigt brugt antibiotikum mistænkt for at medføre pludselig død

- Historien om hudcancer kørte skævt. Den blev formidlet for aggressivt i pressen og gjorde en masse mennesker bekymrede, siger Søren Friis.

Før historien ramte dagspressen, havde den ellers været igennem grundige diskussioner internt i Kræftens Bekæmpelse. I organisationens kommunikationsafdeling blev der lavet pressemeddelelser i ni forskellige versioner, før en endelig version blev sendt ud, fortæller Søren Friis.

Andre artikler på Videnskab.dk

Geminiderne kan udtømme enhver ønskeliste: 120 stjerneskud i timen de næste dage
Selvsikre forældre giver ADHD-børn bedre liv
Flåter med dino-blod fanget i 100 millioner år gammelt rav