Kystnært fiskeri og den kommende fiskerilov: Fiskere i Maniitsoq i desperat handling

I Maniitsoq er fiskerne åbenbart så desperate over forslaget til en ny fiskerilov, at de må bruge drastiske metoder, nemlig afbrænding af det daværende fiskerikommissions betænkning, primært med en begrundelse om at de ikke bliver hørt, og at betænkningen er blevet lavet udenom fiskerne og af "danskere".

I de optagelser der er blevet spredt ud på de sociale medier, er der nærmest ingen forklaring på, hvad årsagen til denne desperation er, andet end at fiskerne ikke føler sig hørt, at de er bange for at blive sat i land, og at en fiskerilov bør udformes i samarbejde med fiskerne.

Men fiskerne har under hele processen været præsenteret igennem deres respektive organisationer, og deres organisationer har derved hele tiden haft mulighed for at få deres indflydelse igennem, men ikke desto mindre er det Naalakkersuisut og "danskerne" der har siddet i fiskerikommissionen, man har set sig gal på.

Men derfra til afbrænding af kommissionens betænkning - er det i orden? Det mener formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen (IA) ikke.

Destruktiv debat

Mimi Karlsen mener, at der nu foregår destruktiv debat, specielt igennem de sociale medier:

- I disse dage, hvor et forslag til ny fiskerilov er i offentlig høring, florerer et klip på de sociale medier, hvor lovforslaget brændes af, med nedgørende bemærkninger om forslaget og dem, som har hjulpet med at udforme det.

- I andre lande har vi set flagafbrændinger og afbrænding af andre trosretningers hellige skrifter. Nu er der så åbenbart mennesker i vort land, som har ladet sig inspirere. Selv synes jeg, at det er trist at opleve. Og måske også lidt skræmmende, indleder Mimi Karlsen sin reaktion på afbrændingen af fiskerikommissionens betænkning.

Fjendtlig tone svækker fælleskabet

Formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen henviser til ytringsfriheden, hvor alle har ret til at udtrykke deres mening, men at man også er ansvarlig for sine ytringer:

- Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi udnytter denne ytringsfrihed – ikke ligegyldigt, hvordan vi deltager i debatten. I den gode debat udveksles synspunkter og argumenter. Man lytter til hinanden – bliver klogere på problemstillingen, og opnår måske en bedre forståelse for hinanden. Fællesskabet styrkes.

Mimi Karlsen mener at man med de sociale medier har vi fået en ny platform for den demokratiske debat. På godt og ondt. Med de sociale medier kan vi nå ud til mange. Uanset hvor i landet vi bor, kan vi tale sammen og udveksle tanker, ideer og viden.

- Desværre ser vi også en tendens til, at en usund debatkultur sniger sig ind i de sociale medier. En debatkultur, hvor man nedgør andre. Hvor man ikke taler sammen, men råber ad hinanden. En debatkultur, hvor tonen er fjendtlig, og fællesskabet svækkes, understreger formanden for Inatsisartut.

- Ild kan være en livgivende flamme, som spreder lys i mørket, og som vi kan varme os ved. Eller vi kan bruge den som et våben; til at rasere, ødelægge, udslette… Det samme kunne måske siges om de sociale medier, og den måde vi bruger dem på.

Er fiskerne blevet svigtet i debatten? I givet fald af hvem?

Fiskerne i Maniitsoq giver udtryk for at de ikke bliver hørt og at de ikke bliver inddraget i processen i deres opslag på de sociale medier.

Men de har faktisk hele vejen været repræsenteret i fiskerikommissionen igennem deres respektive organisationer og de har hele vejen haft mulighed for at give deres mening til kende igennem deres organisationer.

Har deres organisationer deltaget i udformningen af fiskerikommissionens betænkning uden mandat fra deres baglande? Hvor er det dialogen knækker i forhold til debatten om fiskeriloven?

Sermitsiaq.AG har været i kontakt med talsmanden for afbrændingen af fiskerikommissionens betænkning, Karl Ingemann, fra Maniitsoq, han har lovet at vende tilbage.