Kvoteloft vil også ramme Niisa og Sikuaq Trawl

Carl Christensen, der er direktør for begge trawlerselskaber, sender et opråb til politikerne om at ændre kvoteloftet i den nye fiskerilov, så de to virksomheder ikke skal tvangssælge rejekvoter for såvel de havgående ved Vestgrønland som den kystnære.

- Både Niisa og Sikuaq har en lang historie med solid økonomisk præstation og betydelige bidrag til samfundsøkonomien. Disse selskaber har skabt og fastholdt arbejdspladser for mange mennesker og har kontinuerligt reinvesteret for at opretholde deres effektive drift, lyder begrundelsen fra Carl Christensen,

Han opfordrer til, at kvoteloftet for familieejerskaber må være op til 15 procent. I dag har Niisa Trawl ApS en kvote på 13,365 procent af den havgående rejekvote ved Vestgrønland, hvor den nuværende grænse er 33 procent. Sikuaq Trawl ejer 14,471 procent af den kystnære rejekvote ved Vestgrønland, hvor den nuværende grænse er 15 procent.

- De foreslåede ændringer i fiskeriloven kan imidlertid have alvorlige konsekvenser. Det kan blive vanskeligere at opretholde fuld beskæftigelse for fiskere og officerer, og der er risiko for, at nødvendige investeringer udskydes, hvilket vil påvirke samfundsøkonomien negativt, fastslår direktøren.

Frygter stråmænd

En anden bekymring er, at ændringerne i loven kan føre til øget brug af stråmændsstrukturer blandt nogle selskaber, mener Carl Christensen, der understreger, at Grønland allerede har tilstrækkelig risikovillig kapital og ekspertise til at understøtte fiskerisektoren. 

Han advarer imod en sådan udvikling og mener, at det er uacceptabelt, at vigtige ressourcer som den største torskekvote bliver kontrolleret af udenlandske aktører, når der er tilgængelig kapital i Grønland.

- Set i lyset af disse udfordringer opfordrer Carl Christensen til en revision af de foreslåede stramninger i fiskeriloven for at sikre, at Grønlands fiskerisektor forbliver bæredygtig og understøtter lokalsamfundene og økonomien, lyder det fra de familieejede selskaber.