Annonce
Nuuk
Kvinde faldt i havnen efter en tur i byen
Brandvæsenet blev tilkaldt, da en kvinde faldt ned i havnen søndag tidlig morgen
En bytur fik en uventet drejning, da et par skulle ombord på et skib tidlig søndag morgen i Nuuk.
Annonce
Kvinden tog fejl af gangbroen og faldt i vandet mellem havnemolen og skibet uden umiddelbar mulighed for hverken redning eller bjærgning.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
- Situationen kunne have udviklet sig kritisk, hvis ikke en hurtig politipatrulje sammen med tilkaldt brandvæsen fik reddet kvinden op af det kolde vand, skriver vagtchef hos Politiet i Sermersooq, Søren Bendtsen.
Kvinden kunne efter en tur på skadestuen udskrives umiddelbart efter.