Kuno Fencker er havnet i en politisk stormvejr, som følge af, at han på egen hånd valgte at drage til USA.
- Vi har som folkevalgte, i henhold til loven om Inatsisartut og Naalakkersuisut og i henhold til grundloven, ret til selv at disponere vores tid og har ytringsfrihed.
Kuno Fencker er havnet i en politisk stormvejr, som følge af, at han på egen hånd valgte at drage til USA.
- Vi har som folkevalgte, i henhold til loven om Inatsisartut og Naalakkersuisut og i henhold til grundloven, ret til selv at disponere vores tid og har ytringsfrihed.
- Derudover har jeg ikke på nogen tidspunkt tilsidesat Siumuts politiske linje og jeg skal understrege, at jeg ikke har gennemført nogen form for officielt arbejde. Derudover har jeg som folkevalgt også ret til selv at stemme i henhold til min egen overbevisning.
Efter denne konstatering fortæller Fencker, at han brugte hver mulighed for at forklare forholdene i Grønland. Eksempelvis den nye kommende rute mellem Grønland og USA, at Grønland vil fremme turismen, at USA ikke investerer i mineralske aktiviteter, også selvom USA er interesseret i kritiske mineraler og at han opfordrede til konkrete handlinger fra USA, så der kan komme mere samhandel mellem landene.
- Men skal alle de emner ikke blive behandlet officielt og igennem Naalakkersuisut?
- Nej, jeg har på intet tidspunkt arbejdet med officielle opgaver. Jeg har kun opfordret til bedre og større samhandel.
Blev ikke informeret om Naalakkersuisuts opfordring til sammenhold
Kuno Fencker oplyser, at han på et meget sent tidspunkt og igennem YouTube fandt ud af at Naalakkersuisut og samtlige partier var blevet enige om at smide partifarverne væk i spørgsmålet om USA´s interesse for Grønland og gå sammen.
- Jeg har ikke hørt, at alle samtaler om emnet skal foregå igennem Naalakkersuisut.
- Betyder det, at jeres partiformand har undladt at kanalisere partiernes beslutning om sammenhold til Siumuts Inatsisartut-medlemmer, at sagen skal køres ad officielle veje?
- Jeg ved ikke hvad vi skal være fælles om. Der har ikke været nogen information om hvad sammenholdet skal være baseret på. Alene det forhold, at der bliver sagt at "vi vil ikke være amerikanere og vi vil ikke være danskere, men vi vil være grønlændere" er ikke baseret på demokratiet, men et tegn på en enevældig magtcentrering, svarer Kuno Fencker.
Dertil oplister han fem mulige afstemningsscenarier i forhold til en eventuel statsdannelse. Han fortæller, at det ifølge ham er mest realistisk at begynde forhandlinger om statsdannelse, hvor tre ligeværdige (Danmark, Grønland og Færøerne, red.) finder sammen i en union. Naalakkersuisut kunne allerede nu begynde at forhandle med Danmark om det, opfordrer han.
Kan ikke vurdere om hans tur har givet Inatsisartut og Naalakkersuisut fordele
- Men tilbage til din USA-tur, hvad vinder Inatsisartut og Naalakkersuisut ved din rejse til USA?
- Igen, det er en tur som jeg selv er ansvarlig for. Jeg har et ansvar overfor mine vælgere og i henhold til mine egne politiske værdier. Jeg undrer mig også over at hverken Naalakkersuisut eller den danske regering var repræsenteret ved indsættelsen af USA´s nye præsident.
- Men det forhold at hverken Danmark og Grønland ikke var repræsenteret, har de jo forklaret at de arbejder på højt tryk for et fælles træk på den nye politiske situation. Har du med din rejse bidraget til en løsning i forhold til deres diplomatiske arbejde?
- Nej, jeg er medlem af Siumut og er ikke medlem af Naalakkersuisut. Jeg har på intet tidspunkt arbejdet officielt under min tur. Jeg har gennemført samtaler med mange mennesker, virksomheder og et enkelt medlem af den amerikanske kongres (Andy Ogles, red.) og lavet et podcast, og det er ham der er kommet med et lovudkast der skal give USA´s præsident mandat til at forhandle om køb af Grønland.
- Jeg kan ikke fortælle hvorvidt min tur har givet Inatsisartut og Naalakkersuisut fordele. Men jeg er igang med at komme med orientering om min tur til mit parti, og jeg er igang med forskellige forslag, der ifølge min overbevisning også kan redde Kongeriget.
- Men det forhold at du har siddet sammen med forslagstilleren til at give Trump mandat til forhandlinger om køb af Grønland, giver det ikke et signal, at du som medlem af det grønlandske parlament, om at han kan bruge det til at validere sit forslag?
- Nej, absolut ikke. Samtaler skaber resultater. Uanset hvem man taler med, om det er en russer, en kineser eller amerikaner, så skal vi tale pænt og dialogfremmende med vedkommende. I virkeligheden har Trump heller ikke behov for at nogen stiller forslaget, for Trump har som præsident allerede mandat til at forhandle med hvem han end vil forhandle med. Ogles fortalte mig, at han blot har til hensigt at udvide Trumps mandat til køb af Grønland. Dertil har jeg under alle mine samtaler tydeligt understreget, at Grønland ikke er noget forhandlingsemne.