Dagen
før starten på Inatsisartus efterårssamling fredag den 20. september klokken
11.00 havde Siumuts Kuno Fencker og Naleraqs Pele Broberg travlt med at stryge
anorakken, mens de samtidig holdt øje med deres mailbox.
Kuno Fencker var lovet en redegørelse om en kommission med det formål at aktivere
Selvstyrelovens § 21, afleveret af naalakkersuisoq for selvstændighed og
udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt umiddelbart inden efterårssamlingens
åbning.
Dagen
før starten på Inatsisartus efterårssamling fredag den 20. september klokken
11.00 havde Siumuts Kuno Fencker og Naleraqs Pele Broberg travlt med at stryge
anorakken, mens de samtidig holdt øje med deres mailbox.
Kuno Fencker var lovet en redegørelse om en kommission med det formål at aktivere
Selvstyrelovens § 21, afleveret af naalakkersuisoq for selvstændighed og
udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt umiddelbart inden efterårssamlingens
åbning.
IKKE ET ORD OM PENGE
Den nye §21-kommission skal arbejde på et strengt juridisk
grundlag, og en vurdering af økonomien i et selvstændigt Grønland indgår ikke i
kommissoriet.
Men kommissionen må gerne undersøge, hvordan andre kolonimagter og kolonier har
skabt økonomiske relationer efter selvstændigheden.
Det danske bloktilskud på 4 ½ milliarder kroner vil i 2025 udgøre 53 procent af
landskassens samlede indtægter på 8 ½ milliarder kroner.
Statsminiser Mette Frederiksen har behændigt holdt sig udenfor en diskussion om
de økomiske relationer mellem Danmark og Grønland efter selvstændighed, men i
september 2019 henviste den socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofoed
til sit eget ministeriums noat fra 2005:
– Hvis der ikke aftales en særskilt ordning om opretholdelse eller afvikling
af bloktilskud, vil Grønland ikke efter ikrafttrædelse af en
selvstændighedstraktat have et folkeretsligt krav på sådanne tilskud.
Blokilskuddets fremtid vil i stedet afhænge af regeringens og Naalakkersuisuts
forhandlinger om selvstændighed.
– Resultatet af sådanne forhandlinger kan i sagens natur ikke gives på forhånd,
sagde Jeppe Kofod.
Pele Broberg var lovet en redegørelse om Inuit-registeret, afleveret af
Vivian Motzfeldt under denne samling.
Kuno Fencker fik sin kommission. Torsdag klokken 15.50 sendte Departementet for
selvstændighed og udenrigsanliggender den ønskede redegørelse til Inatsisartuts
bureau, som klokken 16.05 sendte den videre til partierne. Forårets løfte var indfriet
19 timer før deadline!
Pele Brobergs mailbox forblev tom. Med en rekordlang efterårssamling, spredt
over fem måneder, kan Vivian Motzfeldt dog stadig nå at indfri sit løfte, selv
om et Inuit-register ikke er en blomst, som har groet i Siumuts have.
Et år er nok
Vivian Motzfeldts dugfriske redegørelse indeholder et udkast til et
kommissorium og et nyt navn »§21-kommissionen«. Kommissionens opgaver skal alle
løses fra en juridisk vinkel: En forståelse af de enkelte trin i
Selvstyrelovens § 21, rammerne for en folkeafstemning og en vurdering af
forfatningsudkastet.
– Vi har taget det første skridt mod en §21-kommission, som skal bidrage med
klarhed over processen mod selvstændighed og statsdannelse, siger Vivian
Motzfeldt.
Det var Lovudvalget i Inatsisartut, som på forårssamlingen formulerede kravene
til en kommission, og det er Lovudvalget, som skal godkende redegørelsen med
sit udkast til et kommissorium.
Forslagsstilleren Kuno Fencker er tilfreds med redegørelsen.
Dog mener han, at den foreslåede tidsramme på to år er for lang tid.
– Kommissionens arbejdsopgaver bør kunne løses indenfor et enkelt år, hvorefter
Inatsisartut præsenteres for konkrete beslutningsforslag, som kan danne
grundlag for de officielle forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut
om Grønlands selvstændighed, siger Kuno Fencker til Sermitsiaq.
Kritikere af endnu en kommission i forlængelse af Forfatningskommissionen peger
på, at kun Naalakkersuisut kan aktivere Selvstyrelovens § 21.
Kuno Fencker deler ikke denne opfattelse.
– Dette arbejde er
ikke blot en forberedende øvelse; det er en officiel start på forhandlingerne
om Grønlands statsdannelse. At Naalakkersuisut allerede arbejder med
forfatningen, at grønlandske politikere aktivt arbejder for statsdannelse, og
at vi gradvist overtager flere ansvarsområder, understreger, at vi allerede
forhandler om statsdannelse, siger Kuno Fencker.
Ingen klarhed om stemmeretten
Beslutning om selvstændighed træffes af det grønlandske folk, men det er endnu
ikke klarlagt, hvem der må stemme ved den afgørende folkeafstemning.
Den dansk/grønlandske selvstyrekommission forudsatte i 2008, at der tages
udgangspunkt i de gældende valgretsregler ved valg til Inatsisartut: Dansk
statsborger, fyldt 18 år og seks måneders ophold i Grønland.
Dermed vil også danskere og færinger kunne stemme om Grønlands selvstændighed.
– Jeg finder det
afgørende, at arbejdet for hvem, der kan være
med til en folkeafstemning, sker
i overensstemmelse med internationale standarder for folkeafstemninger om
selvstændighed. International Court of Justice's principper, som anvendt i Ny Kaledonien,
kan tjene som nyttige retningslinjer, men Grønland bør som tidligere koloni
udvikle sine egne principper. Vores unikke situation kræver, at vi skræddersyr
en folkeafstemning, der bedst afspejler det grønlandske folks ønsker, siger
Kuno Fencker.
Ikke skuffet, men trist
Pele
Broberg har i hele valgperioden argumenteret for et frivilligt Inuit-register,
som også definerer valgretten til den afgørende folkeafstemning. Vivian Motzfeldt lovede på
efterårssamlingen 2023 en redegørelse om registeret, men har foreløbigt ikke
indfriet sit løfte.
– Er du skuffet over den tomme mailbox?
– Nej, jeg er hverken skuffet eller overrasket, siger Pele Broberg til
Sermitsiaq.
Partiformanden kæder den manglende redegørelse sammen med efterårssamlingens
tidshorisont: Det første møde fandt sted fredag den 20. september; det sidste
møde finder sted onsdag den 19. februar.
– Samlingen strækker sig helt frem til udskrivelsen af valget i foråret, og så
undgår Naalakkersuisut helt bevidst at tage stilling til Inuit-registeret i
denne valgperiode.
Pele Broberg mener ikke, at en kommission bringer os et skridt nærmere
selvstændighed, og han tager i stedet udgangspunkt i Selvstyrelovens præambel
(forord):
Det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til
selvbestemmelse.
– Vi bør ikke nedsætte en kommission, der skal fortælle os, at vi har ret
til selvstændighed, men derimod gøre brug af denne ret, som blev lovfæstet i
2009, siger Pele Broberg.