Valgkampe har det med at gå i ring.
Politikernes dækningsløse
valgløfter er de samme - og danske mediers massive, men flygtige interesse for
Grønland er den samme.
Alligevel er et par indslag i valgkampen 2025 værd at hæfte sig ved; for
eksempel Danmarks behov for forsoning, TV-stationernes tonedøve indblanding og
Siumuts dramatiske slingrekurs.
Danmarks statsminister Helle Thorning Schmidt afviste blankt at deltage i en
dansk/grønlandsk forsoningskommission som foreslået af Naalakkersuisuts formand
Aleqa Hammond i 2013.
DEN VANSKELIGE SATIRE
Slyngelstuen på
Sermitsiaq udskrev i en årrække konkurrencen »Årets uvak«, hvor læserne kårede
Hans Enoksen, Kuupik V. Kleist, Aleqa Hammond og andre prominente navne som
vindere.
Med titlen som årets kvajemikkel fulgte en friskfanget uvak fra
Godthåbsfjorden.
Den satiriske konkurrence havde to modpoler: Politikerne hadede at blive
udstillet som fjolser; læserne elskede at pille selvhøjtideligheden ned fra »landets
vigtigste talerstol«.
Og dermed var formålet med »Årets uvak« opnået.
Men satire er en vanskelig størrelse - ikke alene i Grønland, men i hele
kongeriget.
Danmarks Radios satireprogram »Tæt på sandheden« er med sit indslag om
»Grønlands brune is« et bekymrende eksempel på, at den samme satire bliver
forstået med modsat fortegn: Fra et godt grin i Danmark til en vred
demonstration i Grønland.
DRs ledelse mener, at satireprogrammet om Danmarks fortjeneste på den forbudte
Kæmpe-Eskimo rammer indenfor skiven, fordi den gør grin med selvsamme DRs
dokumentarfilm om kryolitten i Ivittuut.
Inuit Ataqatigiits Naaja H. Nathanielsen mener, at satire skal sparke opad for
at fungere og ikke nedad.Slyngelstuens holdning var i sin tid klar: Man kan lave grin med alt og alle,
men man behøver det ikke.
– Vi har ikke behov for forsoning, begrundede statsministeren den manglende
danske deltagelse.
Det ærgrer i dag Kaj Kleist, som var den øverste
embedsmand gennem store dele af hjemmestyret.
– Danmark mangler i højeste grad forsoning; både med sig selv og med Grønland,
siger Kaj Kleist til Sermitsiaq.
Myten om den gode kolonimagt
DRs dokumentarfilm »Grønlands hvide guld« og den efterfølgende satire
»Grønlands brune is« ryddede sendefladen. 537.000 nåede at se udsendelsen om
kryolitten i Ivittuut, inden den blev flået af TV-programmet. Plus de 50
biografgængere i Katuaq, som så filmen med grønlandske undertekster.
– Kryolitten har sluppet Fanden løs i Danmark, hvor folk ikke bestiller andet
end at rakke os ned på de sociale medier, fordi myten om den gode kolonimagt har
lidt et alvorligt knæk. Vi har haft vores forsoningskommission; nu er det Danmarks
tur, så danskerne kan forsones med deres egen kolonihistorie, siger Kaj Kleist.
»Hvad bilder de utaknemmelige grønlændere sig ind«.
»Opløs det kærlighedsløse tvangsægteskab«.
»Sælg Grønland og spar bloktilskuddet«.
De sproglige blomster spirer i den danske forår, og en dansk
forsoningskommission får travlt.
Voxmeter har lavet en meningsmåling for Ritzau om holdningen til Danmarks
behandling af Grønland.
54,8 procent af de adspurgte mener, at Danmark
har behandlet Grønland overvejende retfærdigt.
25,8 procent mener, at Danmark har behandlet
Grønland overvejende uretfærdigt.
19,4 procent ved ikke, om Danmark har behandlet Grønland retfærdigt eller
uretfærdigt.
– Meningsmålingen viser, at de to folk
ikke forholder sig til den samme historie, men lever i hver sin erfaring, siger
seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ulrik Pram
Gad.
Ubehagelige minder
Danmarks Radios tonedøve indblanding i den grønlandske valgkamp kalder på
ubehagelige minder.
For præcis fire år siden forsøgte den danske kanal TV2 at begå et karaktermord
på Inuit Ataqatigiits formand Múte B. Egede. Få dage før valget 6. april 2021
skrev TV2 en artikel, som på baggrund af anonyme kilder beskyldte Múte B. Egede
for at havde været inhabil i to sager, som han selv havde haft en økonomisk
fordel af.
Sermitsiaq konkluderede året forinden, at der ikke var noget at komme efter, og
samme konklusion nåede TV2 efter en intern undersøgelse. Den falske historie
blevet trukket tilbage, og redaktionschef Ulla Østergaard forlod TV2.
Den uran-kritiske Múte B. Egede mener, at historien var plantet for at påvirke
valgets udfald: Efter valget blev der ganske rigtigt lagt et spor fra TV2’s falske
påstande over et dansk PR-bureau til det australske mineselskab Energy
Transition Minerals; et spor hvor tætte familie- og forretningsrelationer
spillede en afgørende rolle.
Australierne, som vil udvinde sjældne jordarter med uran som biprodukt på
Kuannersuit, havde afgørende interessere i en valgsejr til de uran-venlige
partier. Múte B. Egede vandt som bekendt valget, og i koalition med Naleraq
indførte han en 0-tolerance overfor uran.
De to sager fra 2021 og 2025 ligner i uhyggelig grad hinanden: De nationale
TV-selskaber bringer artikler og dokumentarfilm, som i højeste grad påvirker
det grønlandske valg, og som derefter »afpubliceres« sammen med en ledende
medarbejder.
Men skaden er sket.
– TV2 og DR bliver enden på rigsfællesskabet, vurderer Mediehuset Sermitsiaqs administrerende
direktør og ansvarshavende redaktør Masaana Egede.
Siumuts slingrekurs
Fodboldtræneren og partiformanden Erik Jensen står for valgkampens flotteste
selvmål.
På 2.dagen for valgudskrivelsen smed Siumut-bossen en bombe i Danmarks Radios
TV-avis: I stedet for at vente to år på gode råd fra § 21-kommissionen, som
foreslået af Siumut, vil Erik Jensen indlede forhandlinger med den danske
regering om selvstændighed straks efter valget til Inatsisartut 11. marts. Med
denne hæsblæsende fartplan vil en afstemning om selvstændighed allerede finde
sted i valgperioden 2025-29.
Den erfarne embedsmand Kaj Kleist vurderer med sit kendskab til det politiske
system, at Erik Jensen var så presset fra flere sider, at han følte sig tvunget
til at reagere.
– Det begyndte allerede med nytårstalen, hvor Naalakkersuisuts formand Múte B.
Egede ville fjerne kolonitidens lænker og gøre Grønland fri af den danske
grundlov, siger Kaj Kleist til Sermitsiaq.
Derefter kom den interne partiballade med Aka-Matilda Høegh-Dam og Kuno
Fencker, som kaldte Siumut for fodslæbende i forhold til selvstændighed.
Men Erik Jensens pludselige kursskifte var forgæves. Aka-Matilda Høegh-Dam og
Kuno Fencker flyttede alligevel til Naleraq, og Erik Jensen trak skyndsomt i
land. Nu vil han alligevel godt vente de to år på § 21-kommissionen, inden han
begynder forhandlinger med den danske stat om selvstændighed.
– Politikere kan også glemme ting, som de har sagt, og nu ser det ud til at
være borgfred i Siumut i de sidste dage af valgkampen, konstaterer Kaj Kleist.
Og på vej ud af partidøren drysser den ene af partihopperne salt i såret.
– Det er alligevel urealistisk at forestille sig en folkeafstemning om
selvstændighed allerede i næste valgperiode, fordi der er så mange ting, der
skal forhandles på plads mellem Grønland og Danmark, siger Aka-Matilda Høegh-Dam.