– Kryolitten har sluppet Fanden løs i Danmark

Valgkampe har det med at gå i ring.

Politikernes dækningsløse valgløfter er de samme - og danske mediers massive, men flygtige interesse for Grønland er den samme.

Alligevel er et par indslag i valgkampen 2025 værd at hæfte sig ved; for eksempel Danmarks behov for forsoning, TV-stationernes tonedøve indblanding og Siumuts dramatiske slingrekurs.

Danmarks statsminister Helle Thorning Schmidt afviste blankt at deltage i en dansk/grønlandsk forsoningskommission som foreslået af Naalakkersuisuts formand Aleqa Hammond i 2013.

– Vi har ikke behov for forsoning, begrundede statsministeren den manglende danske deltagelse.

Det ærgrer i dag Kaj Kleist, som var den øverste embedsmand gennem store dele af hjemmestyret. – Danmark mangler i højeste grad forsoning; både med sig selv og med Grønland, siger Kaj Kleist til Sermitsiaq.

Myten om den gode kolonimagt

DRs dokumentarfilm »Grønlands hvide guld« og den efterfølgende satire »Grønlands brune is« ryddede sendefladen. 537.000 nåede at se udsendelsen om kryolitten i Ivittuut, inden den blev flået af TV-programmet. Plus de 50 biografgængere i Katuaq, som så filmen med grønlandske undertekster.

– Kryolitten har sluppet Fanden løs i Danmark, hvor folk ikke bestiller andet end at rakke os ned på de sociale medier, fordi myten om den gode kolonimagt har lidt et alvorligt knæk. Vi har haft vores forsoningskommission; nu er det Danmarks tur, så danskerne kan forsones med deres egen kolonihistorie, siger Kaj Kleist.

»Hvad bilder de utaknemmelige grønlændere sig ind«.

»Opløs det kærlighedsløse tvangsægteskab«.

»Sælg Grønland og spar bloktilskuddet«.

De sproglige blomster spirer i den danske forår, og en dansk forsoningskommission får travlt. Voxmeter har lavet en meningsmåling for Ritzau om holdningen til Danmarks behandling af Grønland.

54,8 procent af de adspurgte mener, at Danmark har behandlet Grønland overvejende retfærdigt.

25,8 procent mener, at Danmark har behandlet Grønland overvejende uretfærdigt.

19,4 procent ved ikke, om Danmark har behandlet Grønland retfærdigt eller uretfærdigt.

– Meningsmålingen viser, at de to folk ikke forholder sig til den samme historie, men lever i hver sin erfaring, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ulrik Pram Gad.

Ubehagelige minder

Danmarks Radios tonedøve indblanding i den grønlandske valgkamp kalder på ubehagelige minder.

For præcis fire år siden forsøgte den danske kanal TV2 at begå et karaktermord på Inuit Ataqatigiits formand Múte B. Egede. Få dage før valget 6. april 2021 skrev TV2 en artikel, som på baggrund af anonyme kilder beskyldte Múte B. Egede for at havde været inhabil i to sager, som han selv havde haft en økonomisk fordel af.

Sermitsiaq konkluderede året forinden, at der ikke var noget at komme efter, og samme konklusion nåede TV2 efter en intern undersøgelse. Den falske historie blevet trukket tilbage, og redaktionschef Ulla Østergaard forlod TV2.

Den uran-kritiske Múte B. Egede mener, at historien var plantet for at påvirke valgets udfald: Efter valget blev der ganske rigtigt lagt et spor fra TV2’s falske påstande over et dansk PR-bureau til det australske mineselskab Energy Transition Minerals; et spor hvor tætte familie- og forretningsrelationer spillede en afgørende rolle.

Australierne, som vil udvinde sjældne jordarter med uran som biprodukt på Kuannersuit, havde afgørende interessere i en valgsejr til de uran-venlige partier. Múte B. Egede vandt som bekendt valget, og i koalition med Naleraq indførte han en 0-tolerance overfor uran. De to sager fra 2021 og 2025 ligner i uhyggelig grad hinanden: De nationale TV-selskaber bringer artikler og dokumentarfilm, som i højeste grad påvirker det grønlandske valg, og som derefter »afpubliceres« sammen med en ledende medarbejder.

Men skaden er sket.

– TV2 og DR bliver enden på rigsfællesskabet, vurderer Mediehuset Sermitsiaqs administrerende direktør og ansvarshavende redaktør Masaana Egede.

Siumuts slingrekurs

Fodboldtræneren og partiformanden Erik Jensen står for valgkampens flotteste selvmål.

På 2.dagen for valgudskrivelsen smed Siumut-bossen en bombe i Danmarks Radios TV-avis: I stedet for at vente to år på gode råd fra § 21-kommissionen, som foreslået af Siumut, vil Erik Jensen indlede forhandlinger med den danske regering om selvstændighed straks efter valget til Inatsisartut 11. marts. Med denne hæsblæsende fartplan vil en afstemning om selvstændighed allerede finde sted i valgperioden 2025-29.

Den erfarne embedsmand Kaj Kleist vurderer med sit kendskab til det politiske system, at Erik Jensen var så presset fra flere sider, at han følte sig tvunget til at reagere.

– Det begyndte allerede med nytårstalen, hvor Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede ville fjerne kolonitidens lænker og gøre Grønland fri af den danske grundlov, siger Kaj Kleist til Sermitsiaq.

Derefter kom den interne partiballade med Aka-Matilda Høegh-Dam og Kuno Fencker, som kaldte Siumut for fodslæbende i forhold til selvstændighed.

Men Erik Jensens pludselige kursskifte var forgæves. Aka-Matilda Høegh-Dam og Kuno Fencker flyttede alligevel til Naleraq, og Erik Jensen trak skyndsomt i land. Nu vil han alligevel godt vente de to år på § 21-kommissionen, inden han begynder forhandlinger med den danske stat om selvstændighed.

– Politikere kan også glemme ting, som de har sagt, og nu ser det ud til at være borgfred i Siumut i de sidste dage af valgkampen, konstaterer Kaj Kleist. Og på vej ud af partidøren drysser den ene af partihopperne salt i såret.

– Det er alligevel urealistisk at forestille sig en folkeafstemning om selvstændighed allerede i næste valgperiode, fordi der er så mange ting, der skal forhandles på plads mellem Grønland og Danmark, siger Aka-Matilda Høegh-Dam.