Krydstogtsejlads i Arktis
bliver normalt betragtet som en risiko-aktivitet.
Skibene opererer ofte langt
fra beboede områder, og selv et mindre havari kan hurtigt udvikle sig til en
katastrofe, fordi det tager lang tid at få hjælp frem.
Krydstogtsejlads i Arktis
bliver normalt betragtet som en risiko-aktivitet.
Skibene opererer ofte langt
fra beboede områder, og selv et mindre havari kan hurtigt udvikle sig til en
katastrofe, fordi det tager lang tid at få hjælp frem.
Det så vi her i Grønland
sidste år, da krydstogtskibet Ocean Explorer sidste år grundstødte i
Nordøst-grønland – og Arktisk Kommandos inspektionsfartøj Knud Rasmussen måtte
sejle næsten 2.200 km for at komme til en undsætning. Heldigvis blev Ocean
Explorer trukket fri efter et par dage af Pinngortitaleriffiks Tarajoq, der
tilfældigvis var i nærheden, og man undgik den helt store ulykke.
Men nu er Arktisk Råd
gået i gang med at undersøge, om krydstogtskibene også kan være en ressource,
som myndighederne kan trække på ved forureningsulykker.
Udfordringerne med
krydstogtskibene i de arktiske farvande har i flere år været på dagsordenen i
EPPR (Emergency Prevention, Preparedness and Response Working Group), der er en
af de seks stående arbejdsgrupper i Arktisk Råd. Arbejdsgruppens formål er både
at forhindre katastrofer i Arktis og udvikle nye metoder, der kan bruges, hvis
katastrofen alligevel truer.
Nyt samarbejde
Det er baggrunden for, at
EPPR er gået i et samarbejde med AECO, som er ekspeditionsskibenes
organisation.
- Krydstogtskibene kommer
jo ofte på steder, hvor myndighederne ikke er – og derfor har vi set, at de er
nærmeste enhed i tilfælde af olieforurening, siger Synnøve Lunde fra den norske
kystadministration, der sammen med kolleger fra den amerikanske kystvagt har
undersøgt mulighederne for et samarbejde med AECO.
Det skete ved en såkaldt
skrivebords-øvelse for nylig, hvor myndigheder fra Norge og USA og blandt andet
et krydstogtskib fra Hurtigruten, som vi også kender her i Grønland, spillede
en tænkt forurening ved Svalbard igennem.
- De fik et scenarie,
hvor et fiskefartøj var grundstødt i det nordlige Svalbard med 750 kubikmeter diesel
om bord. På grund af dårlige vejrforhold var det umuligt at få assistance fra
Longyearbyen. Krydstogtskibet var det eneste i nærheden, fortæller Jason Scott
fra den amerikanske kystvagt.
Hurtig indsats
- De første fireogtyve
til otteogfyrre timer er vigtige. Her kan et krydstogtskib fungere som såkaldt first
responder. Det er nemlig afgørende for myndighederne at få nøjagtige
oplysninger om en hændelse, samtidig med at krydstogtskibet med gummibåde og
udstyr om bord kan forsøge at begrænse ulykkens omfang.
- Det er ikke uden
problemer. Krydstogtskibe medbringer kun udstyr til forureningsbekæmpelse i
meget begrænset omfang – og mandskabet om bord er heller ikke trænet særlig
meget til den slags operationer, siger Jason Scott.
Det er planen, at EPPR og
AECO vil arbejde videre med ideen i et projekt, der kaldes Neptune. (Neptun var
i den romerske mytologi havets gud, red).
Arbejdet i Arktisk Råd
gik i stå, da Rusland i 2022 invaderede Ukraine. Men efter at Norge i foråret
2023 overtog formandskabet i Arktisk Råd efter Rusland, er arbejdet så småt
gået i gang igen – og alle rådets seks arbejdsgrupper arbejder nu videre med
deltagelse af repræsentanter for USA, Canada, Island, Finland, Sverige, Norge
samt Kongeriget Danmark.
