Luksus
Krydstogter til Nordpolen
Det første krydstogtsskib skræddersyet til sejlads til Nordpolen bliver bygget i Norge. Det skriver Arktisk Nyt.
Det norske skibsværft Vard Søviknes skal bygge verdens første krydstogtsskib, der er specialdesignet til sejlads til Nordpolen. Det skriver Arktisk Nyt.
Det er det franske rederi Ponant, der har bestilt skibet, som forventes færdigt i 2021. Ponant marekdsfører sig selv som et rederi med skibe i luksusklassen.
“Ponant Icebreaker”, som skibet kommer til at hedde, får plads til 270 gæster i 175 kahytter samt 180 besætningsmedlemmer. Skibet bliver 150 meter langt og vil være udstyret med to helikoptere og et dusin gummibåde.
Hidtil er det udelukkende de stærkeste russiske isbrydere, der har sejlet turister til Nordpolen. “Ponant Icebreaker” bliver således det første krydstogtsskibe, der er direkte bygget til formålet.
Prisen for hele herligheden bliver 2 milliarder kroner.