royalt sommertogt i Grønland

Kronprinsparret vil vise deres fire børn Grønland

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary tager deres børn med, når de til sommer besøger Grønland

Kronprinsparret Frederik og Mary i Verbier i Schweiz 15. februar 2014. På billedet ses kronprinsesse Mary, prinsesse Josephine, prinsesse Isabella, kronprins Frederik, prins Vincent og prins Christian
Offentliggjort

Som printaviserne Sermitsiaq og AG kunne fortælle i januar, kommer kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til Grønland til sommer, hvor de vil besøge flere steder.

Ifølge Billed-Bladets og Her & Nus oplysninger er kronprinsparret nu ved at lægge sidste hånd på en plan for et sommertogt med kongeskibet Dannebrog.

I løbet af to uger skal de besøge en lang række byer og bygder på øst- og vestkysten, og de tager sig god tid de forskellige steder. Siden deres første fælles besøg i Grønland for 10 år siden - lige efter kronprinsparrets bryllup - har Frederik og Mary som bekendt fået fire børn.

Læs: Kronprinsparrets tur endnu på planlægningsstadie

Rigsombudsmanden i Grønland, Mikaela Engell, forklarede i slutningen af januar, at kronprinsparrets rejseprogram vil blive offentliggjort, så snart det endelige program ligger fast.

Ifølge Sermitsiaq og AG er Ilulissat og Uummannaq blandt stederne, som det populære kronprinspar ønsker at besøge.

Powered by Labrador CMS