Naleraq kom ud af regnskabsåret 2023 med et minus på 375.000 kroner. Det
viser partiets årsrapport, som nu er gjort offentligt tilgængelig.
Ifølge Naleraqs leder, Pele Broberg, er der dog ingen grund til bekymring
på grund af underskuddet.
Naleraq kom ud af regnskabsåret 2023 med et minus på 375.000 kroner. Det
viser partiets årsrapport, som nu er gjort offentligt tilgængelig.
Ifølge Naleraqs leder, Pele Broberg, er der dog ingen grund til bekymring
på grund af underskuddet.
- Jeg forstår egentlig slet ikke AG´s måde at omtale partiregnskaber på.
Som om der var tale om virksomheder. Vi skal jo ikke give overskud, siger Pele
Broberg, der overtog partiets formandspost i juni 2022.
Han forklarer, at Naleraqs sigte er, at de offentlige støttekroner skal ud
at arbejde for partiet og det lokale demokrati.
– Vi har fået mange
nye afdelinger rundt omkring i landet, bemærker han.
»Det funker ikke«
I 2023 har Naleraq modtaget knap 2.2 millioner kroner i tilskud. Der er
anvendt en betydelig sum på rejser i løbet af året – godt 380.000 kroner. Hertil
kommer udgifter til overnatning og andre ting knyttet til at afvikle store
møder for mange mennesker.
- Det er meget dyrt at holde generalforsamling, når vi skal samle folk fra
hele landet, siger Pele Broberg.
På administration er der anvendt cirka 440.000 kroner og 950.000 kr. på
udgifter til personalet. Desuden er der brugt over 200.000 kroner på
konsulentydelser i forbindelse med partiarbejde.
Naleraq har på trods af underskuddet i 2023 en solid egenkapital på 400.
000 kroner.
- Hvad mener du om partistøtteordningen, som den skruet sammen?
- Den fungerer ikke. I dag er det sådan, at partier med den største
vælgertilslutning, får langt flest penge og kan oparbejde et stort overskud, navnlig
hvis de fravælger større rejseaktivitet. Men det giver jo ikke mening at
modtage et stort beløb, hvis man ikke anvender midlerne også til det lokale, politiske
arbejde, som pengene er tiltænkt, svarer Pele Broberg.
Han uddyber, at der er lige så mange opgaver, der skal varetages i et
mindre parti som i et stort.
- Støtteordningen burde være et fast, ens tilskud til alle partier, for
arbejdsbyrden er den samme, mener han.
Siumut mangler
AG har tidligere omtalt, at Demokraterne kom ud af 2023 med et underskud på
114.000 kroner, mens landets største parti, IA, fik et plus på cirka 1.2
millioner kroner. Og dermed står bedst rustet til den kommende valgkamp, som
skydes i gang et stykke inde i det nye år.
Siumuts regnskab er endnu ikke gjort offentlig tilgængelig, men det er til
gengæld Ataasuts årsrapport.
Den viser, at Atassut i 2023 fik et plus på 116.000 kroner, penge, som
anvendes til at polstre partikassen, så egenkapitalen nu kun udviser et minus
på 107.000 kroner. Atassut har tidligere
døjet med en betydelig gæld.
Atassut modtog 1.5 millioner kroner i partistøtte i 2023 – og 2.450 kroner
i kontingent fra lokalafdelinger. Desuden har partiets valgte medlemmer
bidraget med 14.551 kroner i såkaldt partiskat.
Flest midler har Atassut anvendt på personaleudgifter, cirka 910.000 kr. Og
288.000 kroner på rejseudgifter. Og så er der brugt 76.600 kroner på tolkning.