Krisestemning og vælgersvigt hos Siumut i Qeqertalik
Siumutgruppen i kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik erkender, at partiet står over for store udfordringer. Siumut står også over for store udfordringer, hvis partiet skal tilbage på sporet, vurderer et tidligere kommunalbestyrelsesmedlem
– Vi står overfor store opgaver internt
i partiet, som vi skal løse sammen
med Siumuts landsbestyrelse, men
jeg tror på, at Siumut vil få en stærk
position i Kommune Qeqertalik ved
næste valg, siger Aqqa Samuelsen,
kommunalbestyrelsesmedlem i Kommune
Qeqertalik og gruppeformand for Siumut i
kommunalbestyrelsen.Foto: Privat
ArneMølgaardFreelance Journalist
Offentliggjort
Siumut har haft begrænset vælgeropbakning i Kommune Qeqertalik i de senere år og dette har skabt store udfordringer for partiet – alligevel vil forberedelserne til overtagelse af borgmesterstolen ved kommunalvalget næste år blive igangsat i den kommende tid, siger kommunalbestyrelsesmedlem og gruppeformand for Siumut i kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik, Aqqa Samuelsen.
Men hvis Siumut skal genopstå, ligger et meget stort arbejde forude, siger tidligere kommunalbestyrelsesmedlem for Siumut, der har et indgående kendskab til partiet.
Siumut har haft begrænset vælgeropbakning i Kommune Qeqertalik i de senere år og dette har skabt store udfordringer for partiet – alligevel vil forberedelserne til overtagelse af borgmesterstolen ved kommunalvalget næste år blive igangsat i den kommende tid, siger kommunalbestyrelsesmedlem og gruppeformand for Siumut i kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik, Aqqa Samuelsen.
Annonce
Men hvis Siumut skal genopstå, ligger et meget stort arbejde forude, siger tidligere kommunalbestyrelsesmedlem for Siumut, der har et indgående kendskab til partiet.
Mindre indflydelse
Siumut har ikke haft flertal i kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik siden kommunen blev oprettet i 2018, og Siumuts medlemmer af kommunalbestyrelsen har gentagne gange udtalt, at partiets indflydelse er for lille til at opnå de mål, som partiet ønsker at realisere.
Men Siumuts politiske situation er blevet værre på det seneste, efter at to medlemmer af kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik for Siumut, Enok Sandgreen fra Aasiaat og Otto Jeremiassen fra Kangatsiaq, i begyndelsen af maj valgte at forlade partiet.
– Vi har gentagne gange påpeget, at forholdene for den menige borger og embedsmænd i kommunen er under al kritik, og det er de udtrådte medlemmer af Siumut ikke enige i. Men der kunne være blevet fundet en dialigløsning på uenigheden, men det er meget ærgerligt, at de valgte af smække med døren, siger Aqqa Samuelsen.
Udtrædelse af partiet har ført til reduktion i antallet af Siumut-medlemmer i kommunalbestyrelsen fra seks til fire.
Faldende støtte
I Kommune Qeqertalik har nogle af Siumuts lokalafdelinger forsøgt at holde ordinære generalforsamlinger, men det er ikke lykkedes på grund af manglende fremmøde, og nogle bestyrelsesmedlemmer har sågar bevidst valgt ikke at møde op til generalforsamlingerne.
– Vi erkender, at nogle lokalfdelinger, eksempelvis i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, befinder sig i en udfordrende situation med hensyn til bestyrelser og medlemmer, og dette må ses som en alvorlig situation, siger Aqqa Samuelsen.
To gange i foråret og efteråret forsøgte Siumuts lokalafdeling i Qeqertarsuaq at holde generalforsamling, men medlemmerne og endda nogle af bestyrelsesmedlemmerne valgte ikke at mødte op, hvilket resulterede i det ikke var muligt at vælge nye bestyrelser.
Går efter borgmesterstolen
Der er valg til Inatsisartut og kommunalbestyrelserne senest i foråret næste år, og de indledende forberedelser vil starte indenfor kor tid, fastslår Aqqa Samuelsen.
– Vi vil begynde at forberede os til valget indenfor kort tid, men da det også er tid til et generationsskifte i Siumut i Kommune Qeqertalik, vil vi række hånden ud til de yngre generationer, som kan arbejde sammen med os indtil valget, siger han.
Aqqa Samuelsen tilføjer, at partiet vil arbejde hårdt for at få en borgmester i Kommune Qeqertalik ved næste kommunalvalg.
Siumut i tilbagegang
Siumut er gået tilbage siden Kommune Qeqertalik blev oprettet i 2018 og denne tendens lader til at fortsætte, og der ligger derfor et stort arbejde forud for partiet, siger 82-årige Maaliannguaq Svendsen, der har siddet i kommunalbestyrelsen i den daværende Qeqertarsuaq kommune i to valgperioder, og som følger tæt med i den politiske udvikling i partiet.
– I de senere år er Siumuts vælgeropbakning i Kommune Qeqertalik faldet drastisk, hvilket gør det vanskeligt for partiet at gennemføre sine mål gennem kommunalbestyrelsen. De andre partier har for tiden stor indflydelse på Siumut og partiet udviser underdanighed. Hvis Siumut skal rejse sig igen, må partiet tage sig sammen og udvise handlekraft. Hvis dette ikke bliver en målsætning vil det til at se sort ud for Siumut ved næste valg, vurderer Maaliannguaq Svendsen.
Hun mener, at visionerne om et generationsskifte hos Siumut har slået fejl.
– Det har ikke været muligt at rekruttere unge medlemmer til Siumut i partiets lokalafdelinger. Og flere af kommunalbestyrelsesmedlemmernes udtræden af Siumut i den seneste tid, kan også muligvis afskrække de unge fra at melde sig ind i partiet.
– Den seneste tids uheldige udvikling for partiet kan også blive dyrt for Siumut i den kommende valg, siger Maaliannguaq Svendsen.
Den nuværende politiske situation som Siumut befinder sig i Kommune Qeqertalik er et udtryk for svaghedstegn i de lokalebestyrelser, mener Maaliannguaq Svendsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.