BETALINGSJAGT
Krav om tilhørsforhold til landet skal skærpes
Bred enighed hos partierne i Inatsisartut om at arrangører af betalingsjagt skal have større tilknytningsforhold til landet. Det skal ske ved at tilknytningskravet bliver skærpet ved stramning af bopælskrav fra 2 år til 5 år.
Trofæjægere fra hele verden har tiltagende interesse for mulighederne for jagt i Grønland. Nu lægger Naalakkersuisut op til at arrangører af betalingsjagt i Grønland skal have større forankring til det grønlandske samfund.
Foto (arkiv): Leiff Josefsen
Ifølge departementet for fiskeri og fangst er der i dag omkring 25 autoriserede betalingsjagtarrangører fordelt over hele Grønland.
Men i takt med at oplevelsesturismen i Grønland ser ud til at være tiltagende, og dermed potentialet for øget aktivitet på trofæjagt/betalingsjagt er til stede, samt set i lyset af at partierne i Inatsisartut gerne vil sikre størst mulig lokal engagement, fremlægger Naalakkersuisut et forslag til opstramning af kravene til arrangørerne, her især deres tilknytningsforhold til det grønlandske samfund.
- Baggrunden for forslaget om en forhøjelse af bopælskravet fra fast bopæl i Grønland til 5 år er et
ønske om at skærpe kravene til tilknytning til det grønlandske samfund for arrangører af
betalingsjagt, forklarer Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (S) i sit forelæggelsesnotat og fortsætter:
- Dette ønske blev allerede rejst i Inatsisartut under behandlingen af Fangst- og
jagtloven i 2023, og Naalakkersuisut tager det hermed op til realitetsbehandling. Formålet er at
sikre, at lokale aktører med den nødvendige erfaring står for udbuddet af trofæjagt, samt at fremme
bæredygtig udnyttelse af fangstressourcer.
Naalakkersuisut foreslår også at der skal ske dispensation i forhold til personer, der ellers har en tilknytningsforhold til Grønland, men som må opholde sig udenfor landet skal kunne ansøge om licens på dispensation.
Udvalg skal se på yderligere stramninger
Selvom der er bred enighed hos partierne i Inatsisartut, og selvom det største parti, Inuit Ataqatigiit helst så forslaget blive godkendt i dens nuværende form, har de forskellige partier dog bemærkninger til lovforslaget som kræver nærmere behandling.
Et eksempel på yderligere behandling er Demokraatits krav om skærpede krav til at man ikke blot skal tage hovedet og efterlade kroppene af dyrene, man har fanget i forbindelse med trofæjagten.
Naleraq efterlyser mulighed for trofæjagt på isbjørne, mens andre partier efterlyser andre geografiske muligheder for udvikling af trofæjagt. Derudover lægger partierne op til flere krav, som de ønsker behandlet hos Inatsisartuts udvalg.
Rensdyr, moskusokser, harer, fugle og sæler
Turister og lokale som ønsker en guidet jagt, kan komme på trofæjagt og betalingsjagt i Grønland ved at købe et arrangement hos de autoriserede betalingsjagtsarrangører.
Betalingsjagt foregår, ifølge departementet for fiskeri og fangst, primært i Kangerlussuaq-området med trofæjagt, primært på moskusokse fra hundeslæde om vinteren og almindelig jagt på moskusokse samt rensdyr om sommeren.
Der foregår også trofæjagt i Naternaq i Vestgrønland, Ivittuut i det sydlige Grønland samt Ittoqqortoormiit i Østgrønland. Det er også muligt, at komme på trofæjagt i Nuuk området i forhold til rensdyr og betalingsjagt på harer, sæler og fugle.
I øvrige dele af Grønland, er mulighederne afhængig af tilstedeværelsen af betalingsjagtsarrangører.
Andenbehandlingen af forslaget sker den 15. november mens tredje og afgørende behandling er planlagt til at ske den 21. november.