Under spørgetimen i Inatsisartut kom Naaja Nathanielsen (IA) med en opgørelse, som næsten kun peger i én retning.
- 100 procent af de sigtede og mistænkte i sager om krænkelser mod børn (under 15 år, red.) var sidste år mænd, sagde hun fra Inatsisartuts talerstol.
Under spørgetimen i Inatsisartut kom Naaja Nathanielsen (IA) med en opgørelse, som næsten kun peger i én retning.
- 100 procent af de sigtede og mistænkte i sager om krænkelser mod børn (under 15 år, red.) var sidste år mænd, sagde hun fra Inatsisartuts talerstol.
Kategorien »krænkelser« omfatter kønsligt forhold til børn under 15 år, voldtægter, blufærdighedskrænkelser, børnepornografi og andre overgreb.
Naaja Nathanielsens bemærkning om »100 procent mænd« var ikke blot en hurtig bemærkning, men solidt funderet.
Tallet stammer således fra en såkaldt sædelighedsanalyse, og de tal, som Nathanielsen havde med op til talerstolen, var desuden disse:
Andel af mænd sigtet for voldtægt: 98 procent.
Andel af mænd sigtet for blufærdighedskrænkelser: 97 procent.
Desuden kan det fastslås, at langt, langt størsteparten af ofrene er kvinder og piger.
Retsfølelsen
AG har efterfølgende interviewet Naaja Nathanielsen (som blandt andet er politisk ansvarlig for justitsområdet og ligestilling). Hun henviser til tal i politiets årsrapport, som supplerende viser, at der i 2023 var over 80 anmeldelser om seksuelle forbrydelse mod børn og unge.
- Kvalmende tal, siger hun.
- Kan højere straffe være med til at løse eller i det mindste mindske problemet?
- Der er mig bekendt ikke forskning, der peger på at seksuelle overgreb kan forebygges gennem længere foranstaltninger. Men spørger man til folks retsfølelse, har de fleste det nok sådan, at overgreb mod børn hører til den type kriminalitet, der vækker mest afsky og som giver os det største behov for at straffe hårdt. Men ser man på forskningen alene så løser det ikke problemet, svarer Naaja Nathanielsen og tilføjer:
- Derfor har vi som samfund arbejdet i andre retninger i de senere år. Et tiltag er Inussuk afdelingen i anstalten i Nuuk, der er målrettet seksualforbrydere. Også arbejdet med vores alkoholkultur er en del af indsatsen, da vi ved at mange overgreb, men ikke alle, begås i fuldskab. Min andel i arbejdet er primært at kæmpe for at der øges anstaltskapacitet hvor den mangles, svarer Naaja Nathanielsen.
Mørketal
- Er der noget overraskende i, at det kun er mænd, der optræder i statistikken?
- Nej, lyder hendes korte svar,.
I samme åndedrag understreger hun dog, at kvinder sikkert også begår overgreb og kan være voldelige og grænseoverskridende.
- Men selv med et mørketal omkring kvindelige krænkere må vi antage, at det oftest er mænd der udøver overgrebene. Og, som jeg sagde på talerstolen, er det i den forbindelse væsentligt, at vi får mænd i tale. Mænd skal ind i samtalen og tale om deres vilkår og deres adfærd, siger hun.
- Jeg kan her rose Kommune Qeqertalik der har udviklet programmet Angutsivik, hvor mænd taler med mænd. Og jeg ser klart at især de yngre generationer af mænd har et helt andet ordforråd og en anden parathed til at tale om deres følelser, deres vilkår og de kønsstereotypier de bliver mødt af.
- Det er meget lovende, tilføjer Nathanielsen.
Machokultur
Under onsdagens spørgetime blev der også talt generelt om mænd og kvinder, om ligestilling, og de udfordringer kønnene har.
En oplagt fordel for mændene er, at de får højere løn – og dermed også bedre pensioner. I gennemsnit tjener mænd 23 procent mere end kvinder, hvilket er en del mere end i andre nordiske lande.
Til gengæld vil kvinderne nok indhente mændene på det punkt på sigt, da der i dag er langt flere kvinder, som får en høj uddannelse.
Navnlig socialt udsatte mænd har mange udfordringer, blandt andet er de overrepræsenteret i selvmordstatistikker. Mænd begår også meget mere kriminalitet end kvinder. Ikke kun af seksuel, voldelig karakter.
Naaja Nathanielsen vurderer, at blandt andet machokulturen kan være en udfordring, selvom den ikke er lige dominerende alle steder og i alle kredse, tilføjer hun.
- Machokulturen kommer til udtryk ved en maskulinitet hvor mandens og dermed farens/brorens/onklens/bedstefars betydning vægtes over kvindens. Vi har set det gennem tiden som en dyrkelse af sønner over døtre og forskellige krav til drenge og piger. I en machokultur lærer drengene, at de er berettiget til goder, meninger og muligheder alene i kraft af deres køn.
- I en tavshedskultur fortier man problemer for ikke at forstyrre magtstrukturerne i samfundet. Man må ikke og tør ikke tale magten imod, for så udskammes man. Magt skal her forstås bredt som magten i en familie, i en vennekreds, på en arbejdsplads, i en branche, i en by.
- Og det kræver rigtig meget af den enkelte at stå imod et sådant pres der er båret af årelange traditioner og social kontrol. Derfor er arbejdet for mangfoldighed og ligestilling vigtigt. Ikke kun i betydningen mand-kvinde, men i betydningen mand-kvinde-ung-ældre-livserfaring-seksualitet-tro-bosted, understreger Naaja Nathanielsen.
