Kommunikationen til søs er ikke god nok

På Arktisk Råds møde i Nuuk i maj i år indgik de syv arktiske stater en såkaldt SAR aftale om eftersøgning og redning i Arktis, hvor man skal hjælpe hinanden samt være sig sit ansvar bevidst inden for sit område. For at SAR skal fungere effektivt er det imidlertid vigtigt, at man benytter det mest optimale kommunikationssystem, der er udviklet.

Og her halter Grønland bag efter, fordi staten sparer, og fordi de grønlandske folketingsmedlemmer ikke er vågne.

Vi står netop nu i en situation, hvor der bruges mange ressourcer på at lede efter et skib, der muligvis er i nød, efter at der søndag blev sendt en mayday ud over skibsradioen. Hvis man havde haft et mere effektivt kommunikationssystem, ville alle have vidst, hvor meldingen var sendt fra, ligesom man ville have vidst om der var tale om en "drengestreg", eller om et skib vitterlig var ved at synke syd for Upernavik.

- Så længe Grønland/Danmark ikke vil implementere den internationale maritim organisations GMDSS system i kystradiostationerne, er der lange udsigter til forbedring af kommunikation til søs. Det vurderer Manasse Berthelsen, der er direktør for Tuneq Communication, og som underviser i GMDSS certifikater.

- Danmark og mange andre lande har implementeret GMDSS systemet - hvor man "altid" kan stedbestemme nødlidende med en teknologi, der er til stede værende, oplyser Manasse Berthelsen.

- Alle VHF radio er i dag udstyret med DSC (Digital Selectiv Call), hvor man har mulighed for at sende nødvendige informationer digitalt ved at trykke en enkelt knap. Den såkaldte "Distress"-knap.

Ved udsendelse af en "Distress"-meddelelse sendes følgende informationer: Nødmelding, MMSI nr. (bådens identitet), nøjagtig position (radioen er tilsluttet til GPS), samt tidspunkt for udsendels. Der er yderligere mulighed for at indtaste nødens art, hvis man kan nå det.

Men disse oplysninger har Grønlands kystradiostationer ikke mulighed for at modtage, oplyser Manasse Berthelsen.

- Alle andre skibe og både, der er udstyret med DSC, kan modtage nødsignalet, påpeger han.

- Det er Danmark, der har det maritime sagsområde, og det går kun den forkerte vej med udvikling af sikkerhedskommunikation til søs, vurderer Manasse Berthelsen og påpeger, at der tilsyneladende ikke er nogen til at betale for, at det sende- og modtage-udstyr, der bruges i Grønland, er udstyret med DSC, eller til at beslutte et krav om, at alle sejlende i Grønland skal have dette udstyr.

- Bolden sendes mellem staten og Grønlands selvstyre, siger Manasse Berthelsen.

Samtidig mener han, at det er meget forkert, at MF/HF senderne er blevet slukket, selv om de udsendte vigtige sikkerhedsmeddelelser til søs, Ammassalik Radio nedlægges og skal serviceres af Aasiaat Radio. Qaanaaq og Ittoqqortoormiit fiskere og fangere har ikke mulighed for at kontakte kystradiostationerne, påpeger han.

Endelig kritiserer Manasse Berthelsen, at der ikke er nogen lovkrav om, at lystsejlere og jollefiskere og fangere skal have VHF radio ombord. Der ligger kun en anbefaling fra politi og Grønlands Kommando om, at de skal have det ombord, siger han og understreger vigtigheden af, at udviklingen af sikkerhedskommunikationen til søs får en højere prioritet i politikernes bevidsthed.

- Man kan også spare både tid og mange penge ved at alle bruger det rigtige sikkerhedskommunikationsssystem til søs, siger Manasse Berthelsen.

Hvis du vil vide mere om GMDSS

http://tuneq.nuna.gl/index.php?id=119

http://en.wikipedia.org/wiki/Global_Maritime_Distress_Safety_System

www.gmdss.org