Byer og bygder i udkantsgrønland bliver
forsømt af kommunerne.
Det mener Panigpak Daorana, der stiller op for Siumut
til kommunalvalget i Avannaata Kommunia.
Byer og bygder i udkantsgrønland bliver
forsømt af kommunerne.
Det mener Panigpak Daorana, der stiller op for Siumut
til kommunalvalget i Avannaata Kommunia.
Han bor i Qaanaaq og taler med
bekymring om den manglende politiske repræsentation i den nordligste del af
kommunen.
- I den forgangne valgperiode har vi
kun haft ét mandat fra Qaanaaq i kommunalbestyrelsen, og det er ikke nok. Vi
har brug for flere stemmer og mere samarbejde, hvis vi skal ændre på
tilstandene, siger Panigpak Daorana, der kalder nævner generel boligmangel og
hjemløshed som nogle af symptomer på forsømmelsen fra kommunen.
- Som udkantsmennesker er vi
forsømte både psykisk, boligmæssigt og socialt. Druk, hjemløshed og manglende
handleplaner fra kommunen er tydelige tegn på det, siger Siumut-kandidaten.
Fokus på bevaring
Panigpak Daorana stiller op med fokus på
kultur- og sprogbevaring samt oprindelige folks ret til deres værdier og
levevis, og han lægger stor vægt på overleveringen af traditionelle værdier –
især viden om fangst, brugen af slædehunde og respekten for naturen.
- Naturen er hellig for os, da det
er den, der giver os mad. Vi har hundeslæder, fordi vi skal kunne jage om
vinteren. Det er et vigtigt redskab, og en arv, vi værdsætter og skal give
videre til næste generationer.
Ifølge Panigpak Daorana bør bevaring af
historiske bygninger prioriteres, da de udgør en vigtig del af den kulturelle
arv.
- Der er kulturpersoners huse, som i
øjeblikket står og forfalder, og det er et stort tab for os. Vores unge skal
kende til vores historie og forstå, hvordan vores kultur har været. Det er
kommunens ansvar at sørge for vedligeholdelsen, siger han.
Truslen er der
Panigpak Daorana har for nylig taget initiativ
til en demonstration i Qaanaaq i protest mod den amerikanske præsident Donald
Trumps gentagne udmeldinger om at ville annektere Grønland. For Panigpak
Daorana handler det ikke kun om politiske udtalelser, men om en reel trussel
mod befolkningen i Nordgrønland, som han beskriver som særligt udsat.
- Vi er sårbare over for indblanding
fra andre nationer og udefrakommende interesser. Vi bliver frataget vores
traditionelle måder at leve på. Vi er så få mennesker heroppe, at det gør os
ekstra udsatte.
- Vi har før mistet meget af vores
selvbestemmelse og muligheder for udvikling. Selvfølgelig tænker vi meget over
det, især når der pludselig opstår interesse for os udefra. Vi ved, at hvis vi
mister vores rettigheder, mister vi noget dyrebart. Vi er en lille befolkning
med vores eget sprog og vores egen kultur.
Et vigtigt historisk bagtæppe er anlæggelsen
af Thule Air Base i starten af 1950’erne, som Panigpak Daorana beskriver som et
stadig uforløst kollektivt traume.
- Jeg har tidligere fremhævet, at vi
blev tvunget væk fra vores boplads med kun få dages varsel. Det glemmer vi
aldrig. Vi blev fjernet, og det har givet psykiske problemer, som stadig ikke
er løst. Vi er bange for, at det kan ske igen. Hvis situationen pludselig
forværres, mangler vi en konkret handleplan fra kommunen.
