uddannelse
Kommuner må bøde for dårlige skoler
Når EU-støtten beskæres på grund af dårlige skoleresultater, skal det også gå ud over kommunerne, siger Naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen (D), der ser ekspertgrupper og lederuddannelse som løsning på skole-problemet
Kommunerne skal fremover være med til at bære mistede EU-midler som følge af de elendige resultater, som mange grønlandske skoler præsterer.
Det fastslår Naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen (D), der samtidigt – endnu engang – fremhæver det faktum, at folkeskolen er et kommunalt ansvar som Naalakkersuisut ikke kan gribe direkte ind i.
Læs: D: Folkeskolen trænger til at blive løftet
Uddannelsespolitiske målsætninger
Naalakkersuisoq for uddannelse understreger ligeledes, at hun ikke ser økonomisk straf af kommunerne som vejen frem – alligevel forsvarer hun altså den 'økonomiske incitementsmodel', der er lagt op til i forslaget til næste års finanslov.
Her fremgår det, at udbetalingen EU-millioner til skoleområdet (i alt 1,6 mia. i perioden 2014- 2020) blandt andet fastsættes ud fra, i hvor høj grad de uddannelsespolitiske målsætninger opnås.
Kommunerne har ansvar
For året 2015 fik Grønland en målopnåelse på 68 procent af de opstillede må i modsætning til 93 procent året før. Folkeskolen er i den forbindelse den store synder, og det får altså økonomiske konsekvenser.
- Når vi klarer os dårligt til trintestene bliver støtten reduceret, hvilket går ud over Landskassen. Tanken er, at kommunerne skal være med til at bære den nedsættelse, siger Nivi Olsen og understreger, at der bliver tale om en udgift for kommunerne – ikke skolerne direkte.
Læs: Flere unge uden uddannelse eller job
Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, hvor Imak ikke ønsker økonomisk straf til skolerne. Du kan også købe her: