Næppe er valget til Inatsisartut overstået,
før vi skal til valgurnerne igen.
Den 1. april er der kommunalvalg – og
vælgerne skal endnu en gang til valgurnerne.Denne gang gælder det posterne i
kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne og menighedsrepræsentationerne.
Næppe er valget til Inatsisartut overstået,
før vi skal til valgurnerne igen.
Den 1. april er der kommunalvalg – og
vælgerne skal endnu en gang til valgurnerne.Denne gang gælder det posterne i
kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne og menighedsrepræsentationerne.
Sermitsiaq vil i de kommende uger sætte fokus
på samarbejdet mellem kommunerne og erhvervslivet. Det er tit, de små ting, der
skaber resultater eller konflikter i lokalpolitikken. Og nogle helt andre spørgsmål
end de store temaer, som har præget debatten forud for Inatsisartut-valget.
Vi vil blandt andet snakke med nogle af
Grønlands Erhvervs tillidsfolk ude i landet – både for at høre, hvor det går
godt med det lokale samarbejde, så andre kan lære – og også for at høre, hvor
de store knaster ligger.
Valgkampen er i gang
Fløjten til en ny valgkamp har lydt.
Direktøren i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen giver bolden op. Han ser især
udfordringer i forhold til vækst, arealplanlægningen og den tilkaldte
arbejdskraft.
- Mine ønsker til den kommunale valgkamp
retter sig mod en bedre og hurtigere adgang til arealer, så vi kan realisere
det potentiale, som blandt andet turismen arbejder med. Planerne for
lufthavnene skal flugte med eksekveringen i kommunerne, lyder det fra Christian
Keldsen.
- Det er også hos kommunerne at nogle af
udfordringerne med godkendelse af tilkaldt arbejdskraft ligger, og her ser vi
gerne, at man kan få det effektiviseret. Lange sagsbehandlingstider er et
problem for alle – men især for de små og mellemstore virksomheder.
Stor betydning
Christian Keldsen mener, at erhvervslivet skal
tæt på politiske beslutningsprocesser ude i kommunerne.
- De private virksomheder skaber værdier og
skatteindtægter. Det betyder meget for den kommunale økonomi og den lokale
beskæftigelse, så der skal være et godt og tæt samarbejde mellem kommunerne og
erhvervslivet. Nogle kommuner har et meget tæt samarbejde med vores
lokalafdelinger, for eksempel i erhvervsråd. Dette ser vi gerne udvidet og
udviklet, så erhvervslivet kommer tæt på de politiske beslutningsprocesser.
- Det er vigtigt, at vi bliver involveret i
udviklingen af de kommunale erhvervspolitikker – og vi er altid klar til en
dialog om både målsætninger og udførelse.
- Ligesom i landspolitikken vil vi som
organisation gerne involveres i udviklingen – herunder naturligvis også den
vigtige debat om arealers anvendelse, understreger Christian Keldsen og
afslutter med en bemærkning om, at landspolitisk har der været fokus på mange
meget overordnede emner, mens det nu er op til kommunerne at blive meget
tydelige om de borgernære tiltag.
