Kommunalkandidat: Her er løsning til pædagogmangel

Tilskud til hjemmegående forældre og besøg af bedsteforældre i børnehaverne. Det foreslår kandidat til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen for at løse pædagogmangel.

Offentliggjort

Det er på tide at tænke ud af boksen og kigge på andre muligheder end flere pædagoger i daginstitutionerne for at løse pædagogmanglen.

Varme hænder, der kan give omsorg, og viden til børnene behøver nemlig ikke komme fra pædagoger – og kun pædagoger.

Det mener kommunalkandidat til Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq S. Olsen (IA).

Hun foreslår, at kommunen benytter pensionister, der kan klare deltidsarbejde, som har lyst til kontakt med børn mere.

- Vi skal have flere varme hænder, og her ser jeg de ældre, som det grå guld, som en kæmpe ressource, vi som samfund pt. ikke benytter os nok af. Her taler jeg ikke om heltidsansættelser, men nærmere nogle timer om ugen, lyder det fra Avaaraq S. Olsen.

Hun pointere, at de ekstra hænder vil gavne børnene og det faste personale i institutionerne.

Ældre skal ikke overtage byrden

NPK’s formand er ikke helt afvisende overfor tanken om at invitere bedsteforældre med på stuerne i daginstitutionen. Arnaq Brønlund, formand for NPK fortæller, at flextid til dels vil give mening, hvis tiden med ældre bruges i tema om Grønlands kultur, gamle dage og lignende.

- Sådan en ordning skal ikke betyde, at pensionister overtager byrden fra pædagoger. Deres assistance skal give mening i form af temauger og lignende, hvor ældre borgere kan benyttes, mener NPK’s formand, Arnaq Brønlund.

Mangel på varme hænder i daginstitutionerne er smidt ind i valgkampene til kommuner og Inatsisartut efter MIO præsenterede rapporten "Dagtilbud i Grønland" og krævet politisk handling.

Tilskud til hjemmegående

En anden løsningsmulighed, som Avaaraq S. Olsen ser, er tilskud til forældre, der vælger at passe deres egne børn hjemme i stedet for at sende dem i vuggestuen.

Hun har hentet inspiration fra nogle danske kommuner, der giver et såkaldt ”tilskud til pasning af egne børn”. I Danmark er det kommunalbestyrelsen, der beslutter, om den hjemmegående forælder kan få tilskud.

- Det skal være muligt at gå hjemme, og passe sine egne børn længere end barselsloven tillader i Kommuneqarfik Sermersooq, lyder det.

For at mindske belastning i daginstitutioner vil hun arbejde for tilskud til forældre, der passer børn hjemme. Samtidig nævner hun lavere takst i daginstitutioner til forældre, der kan få deres børn passet i kortere perioder dagligt.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS