Kommunalbestyrelsen har besluttet sig for at dele Avannaata Kommunia op

Kommunalbestyrelsen vil ikke afvente Naalakkersuisuts undersøgelse om en ny kommunestruktur. De vil afholde folkeafstemning om opdeling af kommunen inden slutningen af 2024. – Jeg er pålagt af Kommunalbestyrelsen at kontakte selvstyret for at anmode om at forlænge valgperioden med mindst 1 år for at sikre en overgangsperiode, siger borgmester Palle Jeremiassen.

Avannaata Kommunias kommunalbestyrelse har pålagt borgmester Palle Jeremiassen at kontakte selvstyret for at forlænge valgperioden for at sikre en overgangsperiode efter kommunedelingen.
Offentliggjort

BDO-revision, der er eksterne revisorer for Avannaata Kommunia, skal i midten af juli aflevere en redegørelse for konsekvenserne af en kommunedeling af Avannaata Kommunia. Redegørelsen skal deles til alle byer, så borgerne kan få viden om indholdet.

– Her vil det fremgå, hvordan kommunens afdelingers økonomi, indtægter og udgifter ser ud, og hvordan driften og udgifterne af administrationen kommer til at se ud. Vi har fået redegørelsen tidligere, men fordi Selvstyret halter med at afgive data, der skal bruges i redegørelsen, så trækker det ud med at blive færdig med den, forklarer borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jeremiassen (Løsgænger) om status for det politiske arbejde om opdeling af Avannaata Kommunia. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af forslag fra Anthon Frederiksen (N) taget en grundlæggende beslutning om, at de ønsker at dele kommunen op.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

BDO-revision, der er eksterne revisorer for Avannaata Kommunia, skal i midten af juli aflevere en redegørelse for konsekvenserne af en kommunedeling af Avannaata Kommunia. Redegørelsen skal deles til alle byer, så borgerne kan få viden om indholdet.

– Her vil det fremgå, hvordan kommunens afdelingers økonomi, indtægter og udgifter ser ud, og hvordan driften og udgifterne af administrationen kommer til at se ud. Vi har fået redegørelsen tidligere, men fordi Selvstyret halter med at afgive data, der skal bruges i redegørelsen, så trækker det ud med at blive færdig med den, forklarer borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jeremiassen (Løsgænger) om status for det politiske arbejde om opdeling af Avannaata Kommunia. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af forslag fra Anthon Frederiksen (N) taget en grundlæggende beslutning om, at de ønsker at dele kommunen op.

Nu skal borgmesteren så kontakte Selvstyret for at få valgperioden forlænget, så kommunalbestyrelsen kan fuldføre opdeling af kommunen.

– Jeg er blevet pålagt af kommunalbestyrelsen at kontakte Selvstyret for at anmode om at forlænge valgperioden med mindst 1 år for at sikre en overgangsperiode, siger Palle Jeremiassen.

Folkeafstemning

Ventetiden på BDO’s redegørelse er brugt på at arbejde med forskellige omstruktureringsmuligheder.

Medlem af kommunalbestyrelsen Bendt B. Kristiansen (IA) har fremsat et forslag om at der afholdes en folkeafstemning om kommunedelingen. Kommunalbestyrelsen blev enige om at behandle forslaget om kommunedelingen og forslaget om folkeafstemning samlet, hvilket skal ske i november.

– Der er ikke taget en beslutning om, hvordan kommunen skal opdeles. Jeg forventer at punktet skal drøftes på et særskilt kommunalbestyrelsesmøde, men kommunalbestyrelsen har besluttet sig for at kommunen skal opdeles, og det arbejde skal gøres færdigt, forklarer Palle Jeremiassen.

Vil ikke afvente strukturkommissions resultat

Den politiske koordinationsgruppe mellem Naalakkersuisut og Kommunerne fik nedsat en arbejdsgruppe vedrørende kommunestrukturen sidste år, og under det seneste møde i den politiske koordinationsgruppe blev der nedsat en strukturkommission, der både skal evaluere den gældende kommuneordning og komme med alternative løsningsforslag, og her afventer man deres arbejde, i forhold til vurdering af en ny kommunestruktur.

Avannaata Kommunia er dog ikke enige med den politiske koordinationsgruppe og fortsætter arbejdet om kommuneopdeling, står der i kommunalbestyrelsens mødereferat:

“Man blev dog også enig om, at uanset om man fortsætter med den nuværende kommunestruktur, så skal der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af embedsfolk, som skal se nærmere på muligheder for, at der kan uddelegeres større ansvarsopgaver til kommunerne. Avannaata Kommunia var dog ikke enig i en sådan beslutning, da kommunen har rekvireret en opgave, som endnu ikke er gjort færdig.”

Derfor har Avannaata Kommunias borgmester meldt ud, at kommunens embedsfolk ikke skal deltage i den politiske koordinationsgruppes arbejdsgruppe om vurderingen af kommunestrukturen. – Grundlæggende har kommunalbestyrelsen besluttet, at kommunen skal deles. Hvis kommunen så herudover skal deltage i en arbejdsgruppe som arbejder ud fra at nuværende kommuneinddeling skal bibeholdes, så vil det ikke være i harmoni med det, der er blevet politisk besluttet, siger Palle Jeremiassen.

Informationskampagne om kommunedeling

Avannaata Kommunias kommunalbestyrelse har taget en beslutning om, at der skal gennemføres informationskampagner i byerne om opdeling af kommunen og at det skal udføres af borgmesteren, og derefter skal der afholdes en folkeafstemning om kommunedeling, som planlægges til november 2024.

“Når der gennemføres informationskampagner i byerne, skal formændene for bygdebestyrelserne deltage, og efterfølgende selv afholde borgermøder. Denne fremgangsmåde vil sikre, at alle bosteder får stiftet bekendtskab med redegørelsens indhold. Når informationskampagnen er gennemført, kan næste skridt være, at der afholdes en folkeafstemning”, står der i referatet.

Naalakkersuisoq for indenrigsanliggender Jess Svane (S) vil ikke kommentere Avananata Kommunias beslutning om opdeling af kommunen, før han officielt har fået en henvendelse fra borgmester Palle Jerimiassen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS